Filmland

Hver uge tager Per Juul Carlsen og co. dig med ind i filmens vidunderlige verden via kritiske anmeldelser, spændende reportager og portrætter.

Kultur

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 57:10
    Filmland

    Film fjerner fordomme og fremmer fælles forståelse

    Kan film bryde fordomme ned og skabe forståelse mellem folkeslag? 'Ja', mener filmproducenten Emile Hertling Péronard, medstifter af hjemmesiden levendegronland.dk, der henvender sig til gymnasieundervisningen, men med fordel kan tjekkes ud af alle. Den tager nemlig udgangspunkt i tre film, der alle giver et andet indblik i det Grønland, danskere mest forbinder med sociale problemer. Filmland interviewer Emile Hertling Péronard og anmelder bl.a. den anderledes danske familiefilm, 'En helt almindelig familie'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 57:10
    Filmland

    Far er mor til to

    Far til fire? Nej, far er mor til to. 'En helt almindelig familie' er ikke en normal dansk familiefilm, men en i mange henseender ualmindelig film om Emma, hvis far skifter køn. Det skal Emma lige finde ud af - og det er ikke ligetil. Filmland taler med Malou Reymann, der har skrevet og instrueret filmen på baggrund af egne oplevelser. Derudover anmeldelser af bl.a. 'A Hidden Life', en storslået film om en østrigsk pacifist, der nægtede at gå i krig for Hitlers storrige. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen.

    Kultur
  • 57:10
    Filmland

    Velsmagende billeder og levende føde

    Levende billeder og velsmagende føde har ikke nødvendigvis gået hånd i hånd gennem historien, men for familien Grønlykke har de. Lene og Sven Grønlykke grundlagde firmaet Løgismose, der har leveret kvalitetsmad til danskerne siden 1970'erne, de åbnede de skelsættende restauranter Falsled Kro og Kong Hans - og så instruerede de film. Den dobbelte vej har sønnike Jacob, instruktør bag bl.a. 'Den serbiske dansker' og 'Lysets vej' arvet. Hvorfor? Og hvordan? spørger Filmland, der også anmelder bl.a. børnesoldatfilmen 'Monos' og det aldeles historieudfordrende historiske drama, 'Portræt af en kvinde i flammer'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 57:10
    Filmland

    Drømmen om at drille amerikanerne

    Amerikanerne sidder tungt på markedet for animationsfilm, men derfor kan andre jo godt stikke snuden indenfor engang imellem, fx danske Kim Hagen Jensen, der er bagmand på 'Drømmebyggerne', om en pige, som forsøger at ændre sin papsøster ved at ændre hendes drømme. Filmland interviewer og taler derudover med Amalie Næsby Fick og Clara Mendes, der deltager på filmfestivalen i Berlin med deres nye TV2-serie, 'Sex'. Og så er der anmeldelser af bl.a. 'Klovn the Final' og dokumentaren 'Den største lille gård', om landbrug i pagt med naturen. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 57:10
    Filmland

    Send klovnene ind!

    18 år. Så længe har Casper Christensen gjort sig selv ekstra drengerøvet og fissefikseret, mens Frank Hvam har forstørret alle tøffelheltede, pinlige og småborgerlige sider af sig selv. Men nu er det slut. I hvert fald efter den nye og tredje klovnfilm 'The Final'. Filmland taler - endda længe - med Hvam og Christensen om deres udlevering af moderne mænd, og om den dag Casper blev overfuset af to vrede, ældre damer mens han drak kaffe på en café. Derudover anmeldelser af bl.a. den franske feelgoodfilm 'De særlige' og det amerikanske justitsdrama, 'Just Mercy'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 57:10
    Filmland

    Hvor lange skygger kaster et traume?

    Hvor lange skygger kaster et traumatiseret liv? Slæber en dansk mor i 2020 rundt på smerten fra sin farmors ophold i koncentrationslejr under 2. verdenskrig? Det undersøger instruktøren Susanne Kovács i dokumentaren 'De skygger vi arver'. Filmland interviewer og taler desuden med Kristian Håskjold, der skal deltage på en af USA's mest prestigefyldte festivaler, Sundance, med sin serie, 'Kemohjerne'. Derudover anmeldelser af bl.a. den provokerende komedie 'Jojo Rabbit', der tilllader Hitler at være morsom, og dokumentaren 'Amazing Grace', hvori legenden Aretha Franklin vender tilbage til sin gospelrødder. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 57:09
    Filmland

    Håbet lever og har det godt i kælderen under Helvede

    I et sønderbombet hjørne af Syriens hovedstad, Damaskus, kæmper lægen Amani Ballour med både at holde et underjordisk hospital kørende, at behandle bombeofre og holde mandschauvinister på afstand. De utrolige omstændigheder udgør kulisserne for syriske Feras Fayyads dokumentarfilm 'The Cave', der er kommet til verden med hjælp fra et dansk produktionsselskab. Hvordan det hænger sammen, forklarer producer Kirstine Barfod i Filmland, der også bringer anmeldelser af Anders Refn krigsfilm 'De forbandede år' og det islandske ungdomsdrama 'Lad mig falde'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 57:11
    Filmland

    I Årene, hvor Danmark blev vendt på hovedet

    Modstandsfolk. Stikkere. Nazister. Det er de tre grundingredienser i danske film om 2. verdenskrig, men med Anders Refns 'De forbandede år' bliver blikket rettet mod andre skæbner, mest af alt de såkaldte værnemagere - danskere, der arbejdede sammen med tyskerne. Filmland taler med veteranen Refn om de år, hvor alt blev vendt op og ned i det danske samfund, set gennem fabrikant Skov og hans familie. Derudover anmeldelser af bl.a. 1. verdenskrigsfilmen '1917', der består af én lang scene, og den franske film om ghettooptøjer, 'Les Miserables'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 47:40
    Filmland

    Dansk film drager i krig i 2020

    Mens andre ser på talende regenter og statsoverhoveder eller nyder skihop fra Bayern, har Filmland sin helt egen nytårstradition. Vi taler med chefen for dansk film, Claus Ladegaard, direktør i det danske Filminstitut, og be'r ham skue ud over det kommende danske filmår. 2020 bliver et år præget af fire danske film om de to store verdenskrige og af en række succesrige danske instruktører, der vender hjem efter eventyr i udlandet. Men hvorfor? Og har dansk film det egentlig godt? Derudover anmeldelser af julepremiererne 'Parasite' fra Sydkorea og 'Frost 2' fra USA. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 1:11:54
    Filmland

    Hvad husker vi filmåret 2019 for?

    Håndbold-VM. Regn. Boris Johnson. Mere regn. Klimalov. 2019 har sine særlige kendetegn, men hvad med i filmverdenen. Hvilke film vil vi huske 2019 for? Og hvorfor det? Det finder Filmland traditionen tro ud af i selskab med Dagbladet Informations filmredaktør, Christian Monggaard, der nok også har et par bud på udviklingen i den store streamingkrig mellem Disney, Apple, Netflix, HBO m.fl. Derudover er der anmeldelser af bl.a. 'Star Wars: The Rise of Skywalker' og Shia LeBeoufs håbløse far i 'Honey Boy'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 58:10
    Filmland

    At vende vrangen ud på vrangforestillinger

    For tre måneder siden deltog den danske instruktør Marie Grahtø på filmfestivalen i Venedig med sin debutspillefilm, 'Psykosia', om en selvmordsekspert, der forsøger at forhindre en ung kvinde i at ta' sit eget liv. Nu er filmen klar til danmarkspremiere, og Filmland Podcast er klar til en snak med Grahtø om den svære kunst at gøre vrangforestillinger håndgribelige. Derudover interview med Daniel Borgman om filmatiseringen af Ane Riels 'Harpiks' og anmeldelse af bl.a. Ken Loachs nye socialrealistiske drama, 'Sorry We Missed You'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 53:42
    Filmland

    De døde islændinges dag

    Islandske Hlynur Palmason ruskede grundigt op i dansk film med sin vilde og uregerlige 'Vinterbrødre'. Nu er han flyttet hjem til Island for at fortælle historier om islændingene, til at begynde med i 'En hvid hvid dag', der tager udgangspunkt i et lokalt ordsprog om at man kan kommunikere med de døde på dage, hvor alt er indhyllet i en kraftig tåge og himmel ikke kan skelnes fra jord. Filmland taler med Palmason og anmelder to kulørte amerikanske film, mordmysteriet 'Knives Out' og eventyrungdomsfilmen 'Jumanji 2'. Overskrift: De døde islændinges dag Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen www.dr.dk/film

    Kultur
  • 1:01:49
    Filmland

    Den vigtigste lyd i filmhistorien

    'Den vigtigste lydfilm i filmhistorien'. Sådan beskriver lyddesigner Peter Albrechtsen filmklassikeren 'Dommedag nu', der nu kan ses i de danske biografer i et 'Final Cut', den endelige udgave med nyrestaureret lyd og billede. Filmland Podcast taler med Albrechtsen, der forklarer hvorfor 'Dommedag nu' dukker op hver gang han arbejder med lyd på en ny film - og er til julefrokost med andre lyddesignere. Derudover anmelder Filmland bl.a. kærlighedsdramaet 'Marriage Story' og den franske anklage mod den katolske kirke, 'Gud være lovet'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 58:58
    Filmland

    Hvor går Tuva Novotnys grænser?

    Om lidt kan man se Tuva Novotny i en af den slags roller, hun oftest har fået i dansk film, som den søde kæreste, i 'Selvmordsturisten'. Men svenskfødte Novotny mestrer mange andre roller. Hun har skrevet og instrueret to film og arbejder på flere film som manuskriptforfatter. Og så arbejder hun i øvrigt på tværs af grænserne i Norden. Hendes debutspillefilm. Filmland Podcast interviewer Tuva Novotny og forsøger at finde ud af hvor hendes grænser går. Derudover er der anmeldelser af bl.a. Martin Scorseses nye gangsterfilm, 'The Irishman', og danske 'Selvmordsturisten'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen www.dr.dk/film

    Kultur
  • 54:00
    Filmland

    Når forsikringsagenter dør

    Sidst var det en teenager fra Nordjylland, der fandt sig selv som varulv. Denne gang er det en forsikringsagent, der må rejse til et hemmelighedsfuldt hotel for at dø før tilværelsen falder på plads. Filmland Podcast taler med instruktør Jonas Alexander Arnby om 'Selvmordsturisten', hans opfølger til 'Når dyrene drømmer', og undersøger hvorfor Nikolaj Coster-Waldau har fået busket overskæg til hovedrollen i filmen. Derudover anmeldelser af bl.a. danske 'Onkel' og hyldesten til bildrømmerne i 'Le Mans '66'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 58:52
    Filmland

    Film på klingende sønderjysk

    'Sønderjylland' og 'film' er ikke to begreber, der plejer at blive nævnt i samme sætning. Det sønderjyske har ellers fungeret glimrende som bagtæppe for film i 'Kunsten at græde i kor' og 'Frygtelig lykkelig', men det er ved at være længe siden. Nu træder Sønderjylland igen ind i dansk film med kammerspillet 'Onkel', der er optaget på klingende sønderjysk og med sønderjyske amatører i hovedrollerne. Filmland Podcast taler med instruktøren Frelle Petersen og anmelder bl.a. 'Dotor Sleep', opfølgeren til det klassiske gys 'Ondskabens hotel', og krigsfilmen 'Midway'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen www.dr.dk/film

    Kultur
  • 55:34
    Filmland

    I krise med sønnike og med mænd og med livet i almindelighed

    For 18 år siden vandt hun en Bodilpris for bedste kvindelige birolle i 'At klappe med én hånd'. Siden blev hun assistent for en bedemand, men nu er Susanne Juhász tilbage i biograferne, denne gang i hovedrollen af en film, hun selv har skrevet manuskript til, 'Ninna', om en midaldrende kvinde i krise med sin søn og med mænd og med livet i almindelighed. Filmland Podcast interviewer og anmelder Mehdi Avaz følelsesbombe, 'Kollision', og den ny, sjette 'Terminator'-film, 'Dark Fate'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen www.dr.dk/film

    Kultur
  • 48:58
    Filmland

    Fortsætter eventyret eller bliver det hverdag?

    Han bragede igennem dansk film med sin debutspillefilm 'Mens vi lever', der blev skabt på et forunderligt lille budget, dukkede op af ingenting med charme og fortælleglæde og nåede ud til 300.000 danskere. Den slags eventyr skaber man ikke to gange. Nu er det alvor for instruktøren Mehdi Avaz og hans to brødre Milad og Misam. Med deres anden spillefilm, 'Kollision', skal de slå fast at de var mere end en solid overraskelse. Filmland Podcast taler med Mehdi Avaz og anmelder bl.a. 'Judy', portrættet af filmstjernen Judy Garland, og 'Hustlers', om fire strippere, der ribbede deres mandlige kunder. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen www.dr.dk/film

    Kultur
  • 54:40
    Filmland

    Hvad var det, der gik så rigtigt med 'Dronningen'?

    'Den vigtigste danske film i 10 år', har nogen sagt om dramaet 'Dronningen'. Om lidt kan den vinde Nordisk Råds filmpris. Så skal den dyste om en Oscar. Og det er kun de seneste succeshistorier om en provokerende og hård film, der alligevel er set af 330.000 danskere ... Hvad var det, der gik så virkelig rigtigt med 'Dronningen'? Det spørgsmål stiller Filmland Podcast til instruktør May el-Toukhys medmanuskriptforfatter på filmen, Marie Louise Käehne, der har vind i karrieren ovenpå 'Dronningen'. Derudover anmeldelser af bl.a. feelgood-filmen 'Blinded by the Light'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 51:15
    Filmland

    Fedmefronten kommer

    Tyk? Fed? Overvægtig? Rund? Buttet? Korpulent? Trivelig? Fyldig? Problematisk barn har mange navne. I den nye dokumentarfilm 'Fat front' hedder det slet og ret 'tyk'. Der er ikke brug for eufemismer og anden udenomssnak. De fire unge kvinder i filmen er stolte af deres store kroppe, uanset at de er af en størrelse, der i almindelighed bliver opfattet som ... problematisk. Filmland Podcast taler med instruktørerne Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen om opgøret med fedmeskammen og anmelder bl.a. danske 'Valhalla' og 'Breaking Bad'-filmen 'El Camino'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 1:17:40
    Filmland

    Fra underverdenen til oververdenen

    Sidst beskrev han en læges blodige rejse ind i den københavnske 'Underverden'. Nu er Fenar Ahmad klar med en rejse til et helt andet sted, til de nordiske guders verden, via den klassiske danske tegneserie, 'Valhalla'. Filmland Podcast taler med Fenar Ahmad om at give en klassisk historie sin egen tone og taler desuden med en anden dansk instruktør, Kristoffer Nyholm, hvis skotske spillefilm 'The Vanishing' også kommer op i de danske biografer. Derudover anmeldelser af bl.a. den anderledes superheltefilm, 'Joker', og komedien 'Jagtsæson'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 1:14:52
    Filmland

    Ind i biografvarmen til det go'e danske grin

    Efterårskulden kommer snigende, vi søger ind i varmen, ind i biograferne - det er kort sagt højsæson for dansk film, fx veteranerne Wikke & Rasmussens nye familiekomediemusical 'Gooseboy' og den kvindelige pendant til Klassefesten-komedierne, 'Jagtsæson'. Filmland Podcast taler med Mikael Wikke, Steen Rasmussen og instruktøren bag 'Jagtsæson', Tilde Harkamp. Derudover anmeldelser af bl.a. Wulffmorgenthalers animerede komedie, 'Mugge & vejfesten' og det højt usædvanlige svenske drama, 'Koko-di Koko-da'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 52:13
    Filmland

    Holder de vejfest i Saudi-Arabien?

    Hvad repræsenterer en vejfest? For villakvarterdrengen Mugge og hans far er der ingen tvivl - det er årets store hyggedag, hvor alle naboerne komme hinanden ved. Men hvad betyder en vejfest for Anders Morgenthaler og Mikael Wulff, forfatterne og instruktørerne bag den nye familiefilm, 'Mugge & Vejfesten'? Det finder Filmland Podcast forhåbentlig ud af, når vi stiller spørgsmålet til det succesrige komikerpar. Derudover er der anmeldelser af to nye amerikanske film, rumfamiliefilmen 'Ad Astra' og Stallones måske sidste, 'Rambo 5: Last Blood'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 1:06:31
    Filmland

    Krigsfotografen i konflikt med sig selv

    I omtrent 25 år har Jan Grarup fotograferet mennesker i krig og konflikter. Det har sat sine spor i ham. Og hans familieliv. Dokumentaren 'Krigsfotografen' fanger netop Grarup i en svær balance mellem arbejde og familie - hans eks-kone får konstateret kræft og han må tage sig af deres fælles tre børn, samtidig med at der skal tages billeder af Islamisk stats hærgen i Irak. Filmland Podcast taler med instruktøren Boris Bertram om portrættet af krigsfotografen. Derudover anmeldelser af de amerikanske komedier, 'Late Night' og 'Good Boys'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 1:05:05
    Filmland

    Slutspurten mod Den gyldne Løve

    Den 76. filmfestival i Venedig går ind i sine afgørende dage. De amerikanske film med alle stjernerne drager videre til en anden festival, den i Toronto, og nu er der i stedet plads til film fra resten af verden, fx svenske Roy Andersson og canadiske Atom Egoyan. Filmland opsummerer filmene og udviklingen i filmverdenen i selskab med filmredaktør Kim Skotte fra Dagbladet Politiken, og anmelder desuden dokumentaren 'Diego', om fodboldguden Diego Maradona, og spanske Pedro Almodóvars halve selvbiografi, 'Smerte og ære'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 47:52
    Filmland

    Det skønne ved at være på en stor festival med en lille film

    Verdens ældste filmfestival, Mostra Internazionale d'arte Cinematografica i Venedig, har netop åbnet for sin 76. årgang. Sidste år var en bragende succes med mexicanske 'Roma' i spidsen for en perlerække af film. I år er det største danske islæt Marie Grahtøs debutspillefilm, 'Psykosia', der deltager i kritikerugen på festivalen. Filmland Podcast er smuttet til Venedig og taler med producerne bag 'Psykosia', Julie Friis Walenciak og Amalie Lyngbo Quist, om værdien af at være på en stor festival med en 'lille' film. Derudover anmeldelser af bl.a. danske 'Ser du månen, Daniel' og 'Toy Story 4'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 1:09:38
    Filmland

    Sådan bliver et mareridt til en film

    13 måneder som fange hos Islamisk Stat, med truslen om henrettelse hængende over hovedet, lyder som enhvers største mareridt. Men det var virkelighed for fotografen Daniel Rye, hvis familie i al hemmelighed måtte rejse en løsesum på 15 mio kr. Den historie er nu blevet til den danske storfilm, 'Ser du månen, Daniel'. Filmland Podcast taler med instruktørparret Niels Arden Oplev og Anders W. Bertelsen og anmelder bl.a. den franske komedie 'Mellem linjerne' og krokodilledramaet 'Crawl'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 54:53
    Filmland

    Filmfolk kan også være bange ....

    Forleden aflyste et amerikansk filmselskab premieren på den blodige film 'The Hunt'. Selskabet var bange for at krænke nogen ovenpå de dobbelte masseskyderier i El Paso og Dayton. Det er kun et af mange eksempler i de seneste år på selvcensur eller angst for den politiske korrekthed i filmverdenen. I anledning af et tema om politiske korrekthed i Cinemateket i København taler Filmland Podcast med to af arrangørerne, Lisbeth Richter Larsen og Rasmus Brendstrup. Derudover bringer den første udgave af Filmland efter sommerferien anmeldelser af bl.a. Quentins Tarantinos kærlighedserklæring til 50'ernes og 60'ernes Hollywood, 'Once Upon a Time in Hollywood'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 59:14
    Filmland

    Hvad gør succes ved en ung filmproducer?

    Det hører til sjældenhederne, at en spillefilmsdebuterende instruktør og en forholdsvis nyuddannet producer brager stort igennem med en af deres første film, men det var tilfældet med Gustav Möllers 'Den skyldige'. Hvad betyder det? Hvad gør det ved en filmproducer? De spørgsmål og mange flere stiller Filmland Podcast til Lina Flint, der stod bag 'Den skyldige', og som er en af de fremmeste repræsentanter for en ny generation i dansk film. Derudover anmeldelser af bl.a. Frederikke Aspöcks 'De frivillige' og den nye Men in Black, 'International'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 58:50
    Filmland

    Man skal aldrig skue en fange på anklageskriftet

    Sig 'fængselsfilm', og straks vælter det frem med indre billeder af hårdkogte typer, der bare venter på en mulighed for at myrde hinanden mellem fængslets grå betonmure. Sådan ser verden IKKE ud i danske 'De frivillige', hvor en finanssvindler udfordrer dagligdagen i et lille kor for isolationsfængslede. Hvor kom den historie fra? spørger Filmland instruktøren Frederikke Aspöck. Derudover anmeldelser af bl.a. dramaet 'Hotel Mumbai'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 50:56
    Filmland

    Da Sønderjyden og Vestjyden rottede sig sammen mod Nordjyden

    Først var det fodboldlandsholdets vej til Europamesterskabet i 1992. Så Kvindehåndboldlandsholdet i de gyldne 90'er-dage. Og nu de glade 1980'ere, da Danmark var verdens førende speedwaynation. Mads Kamp Thulstrup har specialiseret sig i dokumentarer om store kapitler i dansk sportshistorie. Hvorfor? spørger Filmland Podcast i anledning af 'Kongernes fald', om forholdet mellem speedwaykørerne Ole Olsen, Hans Nielsen og Erik Gundersen. Derudover anmeldelser af bl.a. Elton John-portrættet 'Rocketman'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 58:20
    Filmland

    Hvor bliver fremtidens film af?

    De uofficielle verdensmesterskaber i film er i fuld gang i sydfranske Cannes, hvor veteranerne Ken Loach og Pedro Almodóvar har høstet størst begejstring, mens det til gengæld kniber med at udfordre filmsproget med spritnye idéer. Hvorfor? Hvordan? Og hvad sker der ellers i Cannes? Det endevender Filmland Podcast i selskab med Dagbladet Informations filmredaktør Christian Monggaard. Derudover meget positiv anmeldelse af islandske 'Kvinde på krigsstien', der får premiere i de danske biografer. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 1:04:10
    Filmland

    Så er det juleaften i filmverdenen!

    Så er det juleaften i filmverdenen! Årets største filmbegivenhed bliver fyret af henover 10 hektiske dage med omkring 4000 journalister og et endnu større antal filmfolk af alskens slags. Og det hele ender med, at Den gyldne Palme bliver uddelt under stor festivitas. Filmland Podcast er tilstede ved årets Filmfestival i Cannes - i selskab med Dagbladet Informations filmredaktør, Christian Monggaard - for at tjekke blodtrykket på filmverdenen. Derudover er der anmeldelser af ugens vigtigste premierer, og interview med islandske Benedikt Erlingsson, der i næste uge er aktuel med klimaaktivistactionkomedien 'Kvinde på krigsstien'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 52:26
    Filmland

    Også en pornodronning gemmer på et følsomt bankende hjerte

    Det bliver ved med at pible frem med talent i den danske filmverden, og niveauet er forbavsende højt. Det bliver (igen) understreget med 'Usynligt hjerte', der giver et alternativt og øjenåbnende indblik i tre unge mennesker af den slags, som de fleste af os har talrige fordomme om. Filmland taler med spillefilmsdebutanten Laurits Flensted-Jensen, og anmelder bl.a. det historiske ungarske drama, 'Sunset', af instruktøren bag KZ-lejrfilmen 'Sauls søn'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 1:07:13
    Filmland

    I et hus i kartoffelrækkerne i København findes et helt særligt filmunivers

    I et hus i kartoffelrækkerne i København findes et helt særligt filmunivers, Roberta Film. Her skriver og instruerer Christine Tholstrup Hermansen sine film i samarbejde med sin mand, Helge Drenck. Alle film er små kammerspil, skabt på et uhørt lavt budget på omkring 100.000 eller 200.000 kroner, indspillet på en god uge og med en lille håndfuld skuespillere i rollerne. Filmland Podcast besøger Roberta Film og anmelder bl.a. den forunderlige italienske eventyrfilm, 'Lazzaro den lykkelige' og den politiske satire, 'Long Shot'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 59:43
    Filmland

    Den store streamingkrig venter lige om hjørnet

    Medielandskabet er under hastig forandring, siger vi næsten dagligt til hinanden. Nyheder på nettet er gratis, fake news er overalt, public service bliver udfordret af amerikansk seriestreaming. Men forandringen er knap begyndt. Om lidt bryder den store streamingkrig ud. Hvad kan vi forvente os? Spørger vi en af landets eksperter på området, Claus Bülow Christensen. Derudover anmeldelser af galaksekrigen i 'Avengers 4: Endgame' og det danske drama 'Til vi falder'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 36:49
    Filmland

    Smukke biluheld på en varm sommerdag

    Sidste gang fik han Peter Plaugborg til at slå sig ihjel for øjnene af os. Denne gang lader han Lisa Carlehed og Dar Salim miste deres barn under mystiske omstændigheder ved en spansk ferieø. Samanou Acheche Sahlstrøm har ikke ligefrem fat i tilværelsens lette emner. Hans film gør ondt, som et smukt biluheld på en varm sommerdag, som han selv siger. Hvorfor det? Spørger Filmland Podcast i anledning af premieren på Sahlstrøms nye film, 'Til vi falder'. Derudover anmeldelse af 'Værk uden skaber', af instruktøren bag DDR-dramaet, 'De andres liv', Florian Henckel von Donnersmarck. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 52:35
    Filmland

    Et liv med Nils, Lotte, Helle, Lars, Bille og alle de andre

    'Pelle Erobreren'. 'Forbrydelsens element'. 'Op på fars hat'. Kundskabens træ'. 'Max pinlig'. Den danske filmproducer Per Holst har sat et kraftigt fingeraftryk på dansk film gennem 5 årtier. Filmland Podcast ønsker ham tillykke med de 80 år og taler med ham om op- og nedture, om store egoer som Bille August, Nils Malmros, Lotte Svendsen, Helle Ryslinge og Lars von Trier. Derudover anmeldelser af bl.a. danske 'Danmarks sønner' og det særprægede tyske krigsdrama, 'Transit', hvor nutidens Paris og Marseille danner baggrund for et drama under 2. verdenskrig. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 45:03
    Filmland

    Hvad vil der sker dagen efter terroren?

    Hvad vil der ske med Danmark, hvis vi blev udsat for et stort islamistisk terrorangreb? spørger Ulaa Salim, og ud af det spørgsmål er kommet en barsk og voldsom spillefilm med titlen 'Danmarks sønner'. Filmland taler med Salim om hans debutspillefilm, der har Rasmus Bjerg i en af hovedrollerne som fremmedhadende statsministerkandidat. Derudover er der anmeldelser af bl.a. transkønsdramaet 'Girl' og legenden Robert Redfords sidste film, 'Den sidste gentleman'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 1:04:56
    Filmland

    Selv beduinerne i Egypten sidder nede på stranden med deres telefoner

    'Folk har travlt med deres iPhones og med at spise dårlig mad og se Netflix. Lige meget hvor du rejser hen, sidder folk og glor i deres skærme. Selv beduinerne i Egypten sidder nede på stranden med deres telefoner. Jeg føler nogen gange at verden er blevet ét stort fængsel'. Sådan lyder ordene fra den danske filminstruktør Omar Shargawi, der er aktuel med et selvportræt, 'Western Arabs', der også er et portræt af arabere, der er halvt danskere. Derudover anmeldelser af danske 'Dronningen' og genindspilningen af Disneys 'Dumbo'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 1:45:31
    Filmland

    Hvordan navigerer vi uden et moralsk kompas?

    Vi er vant til at De Gode og De Onde bliver tydeligt udpeget for os. Som regel er vi heller ikke spor i tvivl om, hvornår vores hovedperson gør noget forkert og rigtigt. Men så dejlig nemt skal det ikke være at se det danske drama, 'Dronningen', med Trine Dyrholm som en moden kvinde, der har en affære med sin papsøn. Her skal publikum selv bidrage med en stor del af motivationen og følelserne. Filmland Podcast taler med instruktør May el-Toukhy og anmelder bl.a. det iransk/spanske drama 'Alle ved det' og den danske katastrofefilm 'Cutterhead'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 54:24
    Filmland

    En helt anden slags rejse med undergrundsbanen

    En film kan ændre den måde, vi ser verden på. Ingen, der har set 'Rumrejsen år 2001' eller 'Dødens gab', vil kigge på universet eller hajer på samme måde. Og alle, der ser 'Cutterhead', vil synke en ekstra gang, inden de lader Københavns Metro føre dem ned i dybet under hovedstaden. Filmland Podcast taler med spillefilmsdebutanten Rasmus Kloster-Bro om 'Cutterhead', der følger tre menneskers kamp for overlevelse ved et uheld under arbejdet med Metroen. Derudover anmeldelser af bl.a. 'Silvio og de andre', et portræt af den italienske politiker, Silvio Berlusconi, og den tænksomme actionfilm 'Triple Frontier'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 46:00
    Filmland

    En nordsjællænder i Napoli

    'Dogman', der i for tiden kan ses i biograferne, er en meget italiensk film, optaget nord for Napoli, på italiensk og baseret på begivenheder i Rom - men fotografen er fra Gilleleje i Nordsjælland. Nicolaj Brüel, hedder han, og hvorledes han havnede i de italienske omgivelser, fortæller han om i Filmland Podcast - hvor han også forklarer, hvorfor han i øjeblikket fotograferer en ny film baseret på klassikeren 'Pinochio'. Derudover er der anmeldelser af superheltefilmen 'Captain Marvel' og kunstnerportrættet 'Van Gogh - ved evighedens port'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur
  • 43:50
    Filmland

    En let komedie med en tung tragisk undertone

    Hvordan får man dog den idé at spille et umage brødrepar, der skal hente liget af deres far, død af druk, i Spanien? Svar: Ved at blive inspireret af eget liv. Brødrene Magnus og Emil Millang har lånt fra deres egen familiefortælling til deres fælles filmdebut, 'Selvhenter', en let komedie med en tung tragisk undertone. Filmland Podcast interviewer og anmelder storebror Magnus, der er instruktør på filmen, og anmelder desuden bl.a. italienske 'Dogman' og det amerikanske hævndrama 'Cold Pursuit'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

    Kultur