Live kanaler

Den første bøsse på banen

Hvorfor har der aldrig været en åbent homoseksuel mand i dansk topfodbold? Vi var det første land i verden til at tillade homoægteskaber, men vi har altså en nationalsport helt uden bøsser på topniveau. Er det fordi tilskuerne råber bøsserøv efter modstandernes spillere? Fordi holdkammeraterne ikke vil gå i bad med en homo? Eller er det måske bare fordomme og grunden en helt anden? Over fire episoder undersøger Emil Rothstein-Christensen hvordan homomænd trives i dansk fodbold, om en homoseksuel spiller vil stå frem og prøver at give svaret på, hvad der skal gøres, før vi får den første bøsse på banen. Kontakt redaktionen på 3520 3211 eller paabanen@dr.dk

Kultur

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 29:28
    Den første bøsse på banen

    Den første bøsse på banen 1:4

    Hvorfor har der aldrig været en åbent homoseksuel mand i dansk topfodbold? Vi var det første land i verden til at tillade homoægteskaber, men vi har altså en nationalsport helt uden bøsser på topniveau. I dette afsnit kan du høre fortællingen om verdens første professionelle homoseksuelle fodboldspiller, Justin Fashanu. Derudover giver Carsten Friis Overbye sit bud på, hvorfor der ikke er nogen åbent homoseksuelle fodboldspillere i Danmark, ud fra sit arbejde med at inkludere LGBT-personer i idrætten. Og så fortæller en sportspsykolog om, hvordan hun hjælper homoseksuelle atleter med at springe ud. Kontakt redaktionen på 3520 3211 eller paabanen@dr.dk

    Kultur
  • 29:00
    Den første bøsse på banen

    Den første bøsse på banen 2:4

    Danmark har aldrig haft en professionel fodboldspiller der er bøsse. Der er mange bud på hvorfor, men en hel del handler om det 'at springe ud' - ikke mindst for offentligheden. I denne udsendelse fortæller Alternativets formand Uffe Elbæk om dengang der næsten var en superligaspiller der sprang ud i 2009. Og så fortæller Tour de France-kommentatoren og journalist Dennis Ritter om dengang han blev "outet" af Se og Hør, om frygten for fans og omklædningsrummenes reaktioner og om behovet for forbilleder. Kontakt redaktionen på 3520 3211 eller paabanen@dr.dk

    Kultur
  • 29:29
    Den første bøsse på banen

    Den første bøsse på banen 3:4

    Vi er nået ud på tribunerne i vores undersøgelse af forholdet mellem mandefodbold og bøsser. Er det fansenes tilråb og smædesange om dommeren der er en bøsserøv og modspillerne der er en svans, som er grunden til at vi endnu har til gode at se en dansk superligaspiller, der åbent er homoseksuel? Kan det passe at homofobi er tilladt på tribunerne og at fodboldfans er homofobiske? I udsendelsen fortæller den tidligere landsholdsmålmand Thomas Sørensen og FC Midtjyllands Jakob Poulsen blandt andet om hvordan de tror fans vil reagere på en homoseksuel spiller. Vi fortæller historien om mobningen af Chelsea-spilleren Graeme Le Saux og så skal vi til FCK-kamp sammen med Andreas. Han er homoseksuel og har sin faste plads i Parken hver hjemmekamp. Kontakt redaktionen på 3520 3211 eller paabanen@dr.dk

    Kultur
  • 29:37
    Den første bøsse på banen

    Den første bøsse på banen 4:4

    I sidste afsnit af Den første bøsse på banen skal vi ind i omklædningsrummet. For kan man være bøsse og gå i bad med de andre drenge efter træning? Vi har besøgt den tidligere landsholdsspiller Lars Jacobsen, som blandt andet fortæller om sin tid i West Ham, hvor han delte omklædningsrum og rengøringsdame med den homoseksuelle spiller Thomas Hitzelsperger. Og så fortæller Anders, der har spillet på ungdomslandsholdet i basketball, om omklædningsrummets "lege" og hvordan det er at spille på et mandehold før og efter man er sprunget ud. Derudover skal vi til Bramsnæs og møde Allan, og så har vi også snakket med en flok fodbolddrenge om hvad en bøsse er for noget.

    Kultur