Fra Gedser til Skagen

Kirsten Kjærs museum i Frøstrup

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

“Det er kærlighed og hårdt arbejde”, siger museumsstifter Harald Fuglsang om det museum, han og John Anderson, i 1981 skabte i et gammelt renoveret husmandssted. Rummene er hjemlige og fyldt med små sofaer, reoler med bøger og vægge tæt behængt med paptanten Kirsten Kjærs skarpe portrætter af 1900tallets kendte og ukendte. Museets røde bygninger er gennem årene knopskudt - bygget af jernbanesveller og genbrugsmaterialer, og udover kunstudstillinger er der hver sommer klassiske koncerter i den store lyse koncertsal og stedet fungerer også som et kunsterkollektiv, hvor mennesker fra hele verden kommer og arbejder i gæstehusets værksteder. Ofte betaler de for opholdet med at lægge et par timers arbejde hver dag ovre i museumsbygningen, for på Kirsten Kjærs musem giver alle en hånd med - museet modtager ingen tilskud, men bliver drevet udelukkende med frivillig arbejdskraft. Og som Harald Fuglsang fortæller, mens han sidder på en stol ved museets indgang omgivet af de to kagetiggende museumshunde, så skal det være et sted, hvor folk føler sig velkomne og naboerne ikke synes, de behøver at tage fint tøj på, for at komme og kigge på kunsten. Tilrettelæggelse: Susanna Sommer Medvirkende: Lone Olsen, Johan Tastum og Harald Fuglsang.