Serie (28 Episoder)
Zissel og Eliten
Zissel Astrid Kjertum-Mohr har været i lære hos kultureliten i et år. Det har givet hende en bedre kropsholdning og et bedre sprog. Hun har fået at vide, hvornår hun skal klappe, og hvornår hun skal buhe, i en teatersal. Hun har lært at skjule sine rygdeller og konversere til receptioner. Men det kniber stadig med at bryde igennem glasloftet.
Derfor vil Zissel nu undersøge, hvordan hun kan blive mere magtfuld. Hun vil opsøge de personer i landet, der har mest magt. Dem, der træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. De må kunne give hende opskriften på succes og indflydelse.