Live kanaler

Jeg er nøgen

Kroppen er i dag mere afklædt end nogensinde i det offentlige rum. Den opereres, tatoveres, pierces, barberes, trænes og kneppes til skue for alle og enhver. Men samtidig kan man ikke længere ligge topløs på stranden, vaske sig nøgen i bruseren i svømmehallen eller vise sine hår under armene uden at blive set skævt til. Og i TV skammes de overvægtige på linje med kriminelle og misbrugere. Så hvordan har det nøgne menneske det egentlig? Og hvad betyder denne optagethed af kroppen for vores menneskesyn? Det undersøger Adam Holm og Alberte Meldal i 8 udsendelser, hvor de taler med fremtrædende mænd og kvinder om bl.a. vægt, alder, sygdom, kunst, sport, sex, køn og skam.

Kultur

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 57:00
    Jeg er nøgen

    Med Lone Theils

    Alberte Clement Meldal har inviteret forfatteren Lone Theils med til Helgoland Badeanstalt. Alberte var i mange år været fotomodel og kæmpede for at holde sig slank. Lone har dyrket meget sport, men er ramt af en stofskiftesygdom og vejer mange kilo over sin idealvægt. De to taler om selvpinsler og skammen ved at være tyk. (Sendt første gang 3. juli).

    Kultur
  • 57:00
    Jeg er nøgen

    Med Hans Bonde

    Idrætsprofessoren og mandeforskeren Hans Bonde er på besøg i studiet hos Adam Holm til en snak om maskuline kropsidealer, mandeflirt og angsten for det fysiske forfald og for ikke længere at kunne præstere seksuelt. (Sendt første gang 10. juli).

    Kultur
  • 51:39
    Jeg er nøgen

    Med Leonora Christina Skov

    Alberte Clement Meldal har sat forfatteren Leonora Christina Skov stævne til en omgang nøgenbadning. Leonora Christina Skov er lesbisk og fortæller om, hvordan hendes mor slog hånden af hende, da hun sprang ud, og hvad det har betydet for hendes syn på kroppen, kønnet og seksualiteten.

    Kultur
  • 57:00
    Jeg er nøgen

    Med Jørgen Leth

    Filmmanden og digteren Jørgen Leth har taget imod Adam Holms invitation til en samtale om den uperfekte og værkende krop, og om passion, liderlighed og den umættelige trang til at studere det modsatte køn. Adam beder Jørgen om at tage skjorten af.

    Kultur
  • 57:00
    Jeg er nøgen

    Med Hassan Preisler

    Alberte Clement Meldal tager tøjet af sammen med skuespiller, forfatter og radiovært på 24Syv, Hassan Preisler. De to kaster sig nøgne i Øresund og snakker bagefter om skam, hår og porno.

    Kultur
  • 57:00
    Jeg er nøgen

    Med Sussi La Cour

    Den tidligere pornoskuespillerinde og undertøjsdesigner Katja Kean - i dag Sussi La Cour - mødes med Adam Holm for at tale om, hvordan hun har brugt sin krop til et oprør imod konformitet og pænhed. Adam vil også gerne vise hende, hvordan han tager sig ud fra naturens hånd. Han har jo set hende nøgen.

    Kultur
  • 57:00
    Jeg er nøgen

    Med Ritt Bjerregaard

    Adam Holm har inviteret Alberte Clement Meldal hjem til politikeren Ritt Bjerregaard på Østerbro. Her er der ikke mulighed for nøgenbadning, men til gengæld for en ærlig samtale om kroppens frigørelse gennem de sidste 40 år, om kvindekroppen i det politiske liv, om selvværd og alderdommens betydning for udseendet og om sygdom og død.

    Kultur
  • 57:00
    Jeg er nøgen

    Med Madame Nielsen

    I sidste udsendelse får Alberte Clement Meldal og Adam Holm besøg af mandekvinden i den røde kjole, forfatteren og aktivisten Madame Nielsen. Hun er meget tynd og samtidig viljestærk og kompromisløs i sin kunstneriske kamp for kroppens frigørelse fra kønsstereotyper.

    Kultur