Live kanaler

Kejser
54:58

Tal ordentligt!

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

"Jeg taler desværre ikke så godt dansk mere, men det er der jo heller ikke mange andre, der gør". Sådan sagde Victor Borge for en del år siden, men mange vil sikkert stadig nikke genkendende til især den sidste del af sætningen. Men kan man overhovedet tale om, at man taler dårligt dansk, når sproget er i konstant udvikling? Skal vi holde fast i de gamle ord og vendinger, eller skal vi åbne armene for de nye både danske og udenlandske ord i vores sprog? Og hvad er det, der påvirker vores sprog, så det ændres, som det gør? Det kigger Kejser nærmere på. Medvirkende: Michael Ejstrup, sprogforsker og forskningsleder på Danmark Medie- og Journalisthøjskole; Maria Westh, pressemedarbejder og eventkurator på Nivågaard Malerisamling; Eva Skafte Jensen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Vært: Anne Kejser. (Redigeret genudsendelse fra 21. marts)