Live kanaler

Klimatestamentet

Tegneren, filminstruktøren og forfatteren Anders Morgenthaler er alvorligt bekymret over, hvad det er for en verden, vi efterlader til vores børn. Derfor har han ændret sit liv til at være mere grønt, og nu tryktester han sammen med journalist Dan Grønbech sine bæredygtige løsninger for at give os alle sammen de bedste råd i kampen mod miljøproblemer og klimaforandringer. Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

Kultur

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 30:44
    Klimatestamentet

    Guide til den gode klimaopdragelse

    Når vi nu absolut gerne vil have børn, hvordan skal vi så opdrage dem til at opføre sig? Hvilke værdier er vigtige at indprente i dem? Kan man fortælle dem noget, uden at skræmme dem fra vid og sans? Og hvordan fortæller man dem i det hele taget, at verden er ved at gå under, fordi far og mor elsker bøffer? Anders Morgenthaler og Dan Grønbech jagter opskriften på den gode klimaopdragelse. Tilrettelægger: Dan Grønbech. (Sendt første gang 8. juni 2018).

    Kultur
  • 30:21
    Klimatestamentet

    Vi smider da bare CO2'en ned i undergrunden

    Hvorfor lagrer vi ikke bare CO2 i undergrunden og glemmer det problem? Forskere fra DTU og GEUS vurderer, at der kan lagres flere hundrede års CO2-forbrug under Tønder og Stenlille. Men i Danmark har vi droppet de fleste planer om lagring af CO2, selvom det kan være en af løsningerne på klimaforandringerne. Klimatestamentet får besøg af to af de sidste forskere på området. Værter: Christoffer Heide og Anders Morgenthaler. Tilrettelæggelse: Christoffer Heide. (Sendt første gang 20. april 2018).

    Kultur
  • 29:34
    Klimatestamentet

    Ønskeøen midt i Danmark

    Samsø er CO2-neutral med egne vindmøller i baghaven og er i gang med at blive fossilfri. For 20 år siden var Samsø et sted, der var ramt hårdt af arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed. Men en klimakonkurrence i 1997 kom til at forandre Samsø. Hør historien om ønskeøen i dagens udgave af Klimatestamentet. Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Christoffer Heide. (Sendt første gang 22. juni 2018).

    Kultur
  • 30:42
    Klimatestamentet

    Grønne ferieplaner

    Det er et dilemma at planlægge drømmerejsen og skulle tænke på sit CO2-aftryk samtidigt. Fly, færger og andre transportformer er klimasyndere, men hvordan skal man så kunne holde en tiltrængt ferie med god klimasamvittiged? Anders Morgenthaler kæmper med at kombinere rejselyst og klimavenlighed i dagens udgave af Klimatestamentet. Værter: Christoffer Heide og Anders Morgenthaler. Tilrettelæggelse: Christoffer Heide. (Sendt første gang 27. april 2018).

    Kultur
  • 30:20
    Klimatestamentet

    Er den grønne strøm fantastisk eller farveblind?

    Når vi ude foran supermarkeder bliver lokket med vindenergi i stikkontakten og god samvittighed over for klimaet, kan det være nemt at falde i. Men skal vi egentlig det? Og hjælper det noget på klimaet? Anders Morgenthaler og Dan Grønbech stiller de spørgsmål og flere i ugens udgave af Klimatestamentet. Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelæggelse: Christoffer Rauff Heide. (Sendt første gang 9. marts 2018).

    Kultur
  • 30:01
    Klimatestamentet

    Kloden bliver, hvad du spiser

    Det er ikke kun dig selv, der bliver, hvad du spiser. Kloden bliver nemlig også alvorligt påvirket af især vores kødforbrug. Derfor har Anders Morgenthaler ændret markant på sine madvaner, og i det her program undersøger han, om det faktisk giver mening - og hvad vi så skal erstatte kødet med, hvis der skal skæres ned for det. Gæsterne er Michael Minter fra den grønne tænketank Concito og kogebogsforfatter og lektor i madkundskab ved University College Copenhagen Helle Brønnum Carlsen. Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Dan Grønbech. (Sendt første gang 12. januar 2018).

    Kultur
  • 57:00
    Klimatestamentet

    P1 live Klimadebat: Hvorfor fylder klimaet ikke mere, kære politiker?

    Igennem et halvt år har tegner, filminstruktør og forfatter Anders Morgenthaler jagtet et grønnere liv, der vil belaste vores klima og verden mindre. Men alle veje fører tilbage til vores politikere og regering. Derfor konfronterer han sammen med journalist Dan Grønbech nu de ansvarlige politikere med deres (manglende) handlinger på klimaområdet. Hvorfor er klimapolitikken ikke det vigtigste politikområde af dem alle? Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

    Kultur
  • 30:59
    Klimatestamentet

    De fandens fantastiske fly

    Efter at have undersøgt snart sagt alle sine vaner og forbrugsmønstre, er der et enkelt aspekt af forbruget, som stadig irriterer Anders Morgenthaler grænseløst: nemlig flytrafikken. Den er essentiel for ham og mange andre mennesker, der har brug for at flyve (ferier tæller ikke her). Men hvordan får vi gjort flytrafikken bedre? Kan vi hælde noget andet i tanken på maskinerne? Det undersøger Morgenthaler sammen med Dan Grønbech. Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

    Kultur
  • 30:00
    Klimatestamentet

    Klimadræberne Oscar-Emil og Clara-Amalie

    For mange oprinder det største øjeblik i livet, når man på fødestuen tager imod sit barn. Men i den slagserie af drivhusgas-udledende handlinger vi sætter ind på moder jord i løbet af vores liv, er det at blive forældre den værste. Det er en kæberasler, der sender jordkloden i tovene. Dine børn udleder nemlig 1 million ton CO2 i løbet af livet. Klimatestamentet spørger om det giver mening at få børn, hvis de er med til at ødelægge planeten og menneskenes fremtid. Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

    Kultur
  • 30:21
    Klimatestamentet

    Hele pensionen på grøn!

    Gang på gang lyder det, at den grønne omstilling koster masser af penge. Og når de ikke er på lønkontoen, må man finde dem et andet sted. Anders Morgenthaler og Dan Grønbech undersøger, om vi kan aktivere danskernes samlede pensionsopsparinger i den grønne omstillings navn, og i så fald hvordan vi gør. Kan klimaet være en god forretning for din alderdom? Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

    Kultur
  • 30:59
    Klimatestamentet

    Atomkraft Ne.. Måske?

    Traditionelt set er vi danskere ikke gode venner med atomkraft eller kernekraft. Men måske kan den frygtede teknologi være løsningen på mange af de emissionsproblemer, der kommer af vores energibehov. Dan Grønbech og Anders Morgenthaler undersøger, hvorfor det i så mange år har været et nej tak til atomkraft, og om vi bør tage den beslutning op til revision. Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Christoffer Heide.

    Kultur
  • 30:36
    Klimatestamentet

    Biomasse-hvad-for-noget?

    Klimarådet har netop sat vores energisystem skakmat. Vores kraftvarmeværker har i et årti været omlagt til at brænde biomasse af. Det er træer og affald, der bliver til varme i vores huse. Men nu fortæller de i en ny rapport, at klimaforvirringen er total, fordi vi ikke har styr på, hvor træerne kommer fra, og om der bliver plantet nye. Anders Morgenthaler og Dan Grønbech går i skoven og undersøger træernes fremtid som en del af vores energisystem. Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

    Kultur
  • 30:17
    Klimatestamentet

    Jesper Theilgaard Special

    Det gik op for Jesper Theilgaard i 90'erne, at der var noget galt med klimaet. Selvom han aften efter aften fortalte danskerne om morgendagens vejrudsigt, så fortalte han aldrig om klimaet. Det gør han nu. I dag lever han af at fortælle om, hvor store problemer menneskeheden står overfor. Anders Morgenthaler og Christoffer Heide dykker ned i skybrud, vandstigninger og den varme fremtid med Jesper Theilgaard. Værter: Christoffer Heide og Anders Morgenthaler. Tilrettelæggelse: Christoffer Heide.

    Kultur
  • 30:15
    Klimatestamentet

    Kan vi tillade os ikke at gøre noget?

    Hvis du går forbi en sø, hvor et barn er ved at drukne, har du både et ansvar og en forpligtigelse til at redde barnet. Det samme gælder klimaet. Man er moralsk forpligtet, når man ved, at noget er galt. Og vi ved udmærket godt, at klimaforandringer kommer, og de har fart på. Men hvorfor gør vi så ikke noget ved det, spørger Anders Morgenthaler og journalist Christoffer Heide i denne uges udgave af Klimatestamentet. Værter: Christoffer Heide og Anders Morgenthaler. Tilrettelæggelse: Christoffer Heide.

    Kultur
  • 30:45
    Klimatestamentet

    Kan bæredygtigt nogensinde være bedst?

    Bæredygtighed rimer på besværlighed. Det lugter altid lidt af fravalg, når man skal droppe benzinbilen eller spise færre bøffer. Men findes der bæredygtige alternativer, som kan konkurrere med de konventionelle varer? Dan Grønbech og Anders Morgenthaler jagter de grønne produkter, som både er bedst, billigst og bæredygtige. Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

    Kultur
  • 30:30
    Klimatestamentet

    Den onde palmeolie

    I næsten halvdelen af alle de produkter, der er på hylden i supermarkederne, er der palmeolie. Den er i dag den mest brugte vegetabilske olie i hele verden. Forbruget er tilmed stigende, og det er dårlige nyheder for klimaet. Produktionen af palmeolien kræver nemlig store ofre af verdens regnskove, og det koster CO2. Anders Morgenthaler og Dan Grønbech jagter løsninger i programmet. Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

    Kultur
  • 30:09
    Klimatestamentet

    Huse af tomatstængler og andet fra grøntskuffen

    I fremtiden skal vores huse bygges af andre materialer, hvis vi skal presse CO2'en ud af byggeprocessen. Beton, cement og de andre traditionelle materialer er nemlig ikke fantastiske for klimaet. Anders Morgenthaler og Dan Grønbech dykker i grøntskuffen og finder nye materialer. Tilrettelæggelse: Christoffer Rauff Heide.

    Kultur