Klog på Sprog
Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel, er helt vild med dansk.
De jyske bonderøve og de storsnudede københavnere. Hvilke stereotyper knytter sig til jyder og hvad har de af betydning? Hvordan kan det fremhæves strategisk i politik eller på markedet? Vi bliver klogere på sproget om jyder i dag, hvor vi med os i studiet har dialektforsker ved Københavns Universitet Malene Monka og fra studiet i Århus kulturredaktør ved Jyllands-Posten Louise Pettersson og lektor ved Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning ved Aarhus Universitet Inger Schoonderbeek Hansen. Med på en telefonforbindelse har vi Carl-Erik Stubkjær, medie og event-manager ved JYSK. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan sende dine sprogspørgsmål ind til os på klogpaasprog@dr.dk.
Kim Larsen er kendt for sine socialrealistiske tekster der op igennem årene er sunget og citeret af vidt og mange. Hans musik bliver nydt på tværs af generationer, og Klog på Sprog tager dig med på en gennemgang af det sprog der har døbt ham Danmarks nationalskjald. Dagens Kim Larsen-eksperter består af forfatter af bogen Kim Larsen - et livs sange Erik Jensen, sanger i Gasoline Line Münster-Swendsen og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Henrik Lorentzen. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Slik, godter og guf - kært barn har mange navne. I dagens udsendelse bevæger vi os inden for i slikbutikken og stikker vores sultne fingre ned i slikindustriens sproglige virkemidler: Hvorfor hedder det Hundeprutter og hvorfor siger man ikke fugtig kælder om matadormix som man gør om vin? Panelet af slikeksperter består af lingvist og ejer af slikleksikon.org Katrine Thielke, kok og madkonsulent Rasmus Bredahl, filminstruktør Søren Fauli og sprogekspert og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Henrik Lorentzen, og med på en telefonforbindelse er stifter af Bonbon og Spangsberg Chokolade Michael Spangsberg. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Hvordan navigerer man i LGBT+' vokabularium, har du styr på pronominerne og hvordan de bøjes eller er du måske forvirret over hele den snak om hvordan man skal snakke? Klog på Sprog bliver i denne udsendelse taget i hånden af projektleder ved LGBT+ Alex Delamare, sekretariatschef ved LGBT+ Susanne Branner, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Sanni Nimb og med på telefon er feminist, og repræsentant for Kvindegruppen bag underskriftsindsamlingen "Nej til at ændre navn på Kvindemuseet", Jeanne Toxværd. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Hvordan tager det danske sprog form i Grønland, og hvilken rolle har det spillet igennem årene? Hvad er grønlændernes forhold til dansk i dag, og hvad kan de bruge det til? Vi taler med lektor i eskimologi og arktiske studier ved KU Naja Blytmann Trondhjem, politiker og formand for Folketingets Grønlandsudvalg Aki-Matilda Høegh-Dam, forfatter Iben Mondrup og Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Den nu forhenværende præsident Trump kan på mange måder siges at have skabt en ny æra for kommunikationen - skal sproget der er opstået med Trump med det næste fly til Florida eller er det kommet for at blive? Vi bliver klogere med journalist Kirstine Biltoft-Knudsen, retoriker Lisa Storm Villadsen, sprogekspert og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Henrik Lorentzen og med os på en telefonforbindelse stifter af Help PR & Kommunikation Mads Byder. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Hvilke værdier knytter sig til hvilke lyde og med hvilken effekt? Dagens udsendelse kortlægger hvordan forskellige lyde, vokaler og konsonanter bidrager til et helhedsindtryk i litteraturen, bilnavne og oversættelse af Shakespeare. Vi lægger hovederne i blød med forfatter og rektor på Forfatterskolen Ursula Andkjær Olsen, lektor i retorik på KU Hanne Smith Pedersen, oversætter Niels Brunse og sprogekspert fra Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen. Vært Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Bølgerne går højt i dagens udsendelse hvor vi lægger fra kaj for at kortlægge hvilke udtryk der stammer fra dengang vi i stor stil drog ud på de syv verdenshave. Vi holder dampen oppe med søfartssprogets kaptajner: Direktør for M/S Museet for Søfart Ulla Tofte, forfatter Carsten Jensen og sprogekspert Sabine Kirchmeier, fhv. direktør for Dansk Sprognævn. Jeres vært er Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
På denne absolut første dag af 2021 benytter vi muligheden for at kigge tilbage på det forgange år. Vi skal kigge på de begivenheder der definerede 2020 - igennem sproglige briller. Det gør vi med Ingrid Buch fra TV2Nord, Lea Korsgaard fra Zetland og Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Jeres vært er Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Dagens program handler om hvad demens gør ved vores sprog. Thomas Bredsdorff har skrevet bogen "Tøsne og Forsytia" om sin afdøde hustrus forløb med Alzheimers. Sammen med hjerneforsker og radiovært Peter Lund Madsen taler vi om, hvordan sproget forandres hos demente og hvordan man bedst kommunikerer som pårørende. Medvirkende: Thomas Bredsdorff, Forfatter. Peter Lund Madsen, Hjerneforsker. Lars Trap-Jensen, Redaktør Den Danske Ordbog. Vært: Adrian Hughes. (Sendt første gang 11. september).
I dagens udgave af Klog på Sprog skal du ikke gøre andet, end at læne dig tilbage og fordøje gårsdagens strabadser. I dag er du nemlig i selskab med ord-ekvilibristerne Ole Rasmussen og Gorm Vølver og ordkløveren Line Pedersen. De vil sammen tage dig igennem ATS' fantastiske sprogunivers, Kåre Quists overleveringer og andre sproglige finurligheder. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Vi kommunikerer mere gennem billeder end nogensinde før. Vi gør det både med venner og med fremmede - for det tillader de sociale medier i dag. Men hvad kan billeder, som ord ikke kan? Kan et billede virkelig sige mere end 1000 ord? Og hvad sker der, hvis man kombinerer billedet med tekst og hashtags? Det finder vi ud af i dagens udgave af Klog På Sprog! Medvirkende: Lisbeth Thorlacius, lektor i Visuel kommunikation, RUC, Morten Boeriis, Lektor i Visuel kommunikation, SDU og Thomas Hestbæk-Andersen, Direktør for Dansk Sprognævn. (Sendt første gang 6. november).
2020 lakker mod enden og traditionen tro kårer vi årets ord. I år har vi fundet på og brugt mange ord, vi i 2019 aldrig havde forestillet os vi ville komme i nærheden af. Sammen med Dansk Sprognævn, Anna Libak og Mette-Marie Nørlev kigger vi tilbage på de ord, der har domineret vores ordforråd i 2020 - og kårer årets ord 2020! Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Vært: Adrian Hughes.
Vuffelivov, Stærk tobak og Hvalen Hvalborg - vi kender dem alle, og vi har alle et forhold til Shu-Bi-Duas kæmpe sangkatalog. Men har du nogensinde dykket helt ned i de sproglige fænomener, som Shu-Bi-Dua igennem årene har leveret? Det gør vi i dag i Klog på Sprog! Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Vært Adrian Hughes.
Får du sommetider breve og beskeder i E-boks, der ikke er til at forstå? Synes du også, at det er svært at regne ud, hvorfor det er en opfordring og ikke en ordre, når Mette Frederiksen siger, at alle mink skal aflives? Og tager du også dig selv i at sige såfremt i stedet for hvis eller samtlige i stedet for alle? Så er du ikke alene. I dag i Klog på Sprog taler vi om, hvorfor vi selv og politikkere bruger det indviklede kancelli-sprog, selvom det er svært at forstå. Medvirkende: Huxi Bach, journalist og satiriker, Per Helge Sørensen, fhv. embedsmand og historiefortæller og Eva Skafte Jensen, Seniorforsker Dansk Sprognævn. Vært: Adrian Hughes.
Økonomi er et tema, som kun de færreste kan komme udenom i dagens Danmark. Alligevel er det, for det fleste af os, et helt fremmed sprog at navigere i. Hvad betyder det, at der er negativ rente på indlånskonti, og hvornår har du sidst omprioriteret dit lån? Er det nemmere, hvis vi snakker om bidder af kager eller skuder på kurs mod afgrunden? Det undersøger vi i dagens udgave af Klog på Sprog, når vi kigger nærmere på økonomiens sprog og metaforer. Medvirkende: Lars Rhode, nationalbankdirektør, Casper Schrøder, økonomikorrespondent på DR og Sabine Kirchmeier, fhv. direktør for Dansk Sprognævn. Vært: Adrian Hughes.
Du har helt sikkert hørt Mette Frederiksen snakke på et eller andet tidspunkt i løbet af 2020. Men hvilke retoriske kneb benytter Mette Frederiksen sig egentlig af, når hun skal lukke landet ned, præsentere hjælpepakker og åbne folketinget? Det vil vores gæster hjælpe os med at besvare i dag. I dag undersøger vi, om Mette Frederiksens retorik er populistisk - både når det gælder tiden før og tiden med corona - og i så fald om det er en negativ ting. Medvirkende: Jakob Esmann, cand.mag. i retorik, Villads Andersen, fhv. taleskriver for Mette Frederiksen, Thomas Hestbæk-Andersen, direktør Dansk Sprognævn. På telefon: Lisa Storm Villadsen, professor i Retorik ved KU. Vært: Adrian Hughes.
Afspejler ordbogen det samfund vi lever i? Er et fjernsyn stadig kasseformet, og har et komfur noget at gøre med ild? Ordbøger og opslagsværker er vores adgang til en fælles forståelse af sproget - og måske også af verden. Men hvordan sikrer vi, at opslagsværkerne forholder sig neutralt og objektivt til det, de beskriver? I anledningen af opdateringen af Den Danske Ordbog d. 13/11 2020 inviterer Klog på Sprog dig med ind i opslagsværkernes maskinrum - og vi bliver klogere på hvordan opslagsværker og ordbøger redigeres i dag. Medvirkende: Maria Bilde, redaktør og konsulent ved Den Store Danske, Sanni Nimb, seniorredaktør ved Det danske sprog- og litteraturselskab og Henrik Lorentzen, seniorredaktør ved Det danske sprog- og litteraturselskab. Vært: Adrian Hughes.
Forholdet mellem kønnene er ude i det største stormvejr siden kvindernes valgret i 1915. Vidnesbyrd om seksuelle krænkelser fyger gennem medielandskabet. I dagens program ser vi på, hvordan hvordan den seneste Metoo bølge forsøger at gøre op med en underliggende antagelse om, at kvinder ikke har samme rettigheder som mænd, og hvordan kønsstereotyper og forskelsbehandling af kønnene er indlejret i vores sprog. Medvirkende: Iben Hendel Philipsen - talsperson for den danske afdeling af Everyday Sexism Project, Marie Maegaard - forsker i sociolingvistik, Sabine Kirchmeier - sprogkonsulent og tidligere direktør i Dansk Sprognævn, Lisa Storm Villadsen - professor i retorik.
Mange opfatter tegneserier som fjolleri for børn, men Asterix, Tintin og Anders And har meget mere på hjerte end at jonglere med bautasten og glide i bananskræller. Derfor er det afgørende, hvordan de oversættes. Læn dig tilbage og bliv klog på oversættelser af tegneserier. Medvirkende: Søren Vinterberg, oversætter, Niels Søndergaard, oversætter, Henrik Lorentzen, seniorforsker ved Det danske Sprog- og Litteraturselskab, François-Eric Grodin ,oversætter og Jokum Rohde, forfatter og dramatiker. Vært: Adrian Hughes.
DR's historiepodcast. Hver uge undersøger vi en afgørende nyere historisk begivenhed. Vi opruller de dramatiske forløb, der gemmer sig bag de velkendte fortællinger, og giver med nutidens øjne et bud på, hvorfor historien gik, som den gik. Vært og tilrettelægger: Martin Grønne.
Troen i verden og verden i troen. To udvalgte gæster betragter et udvalg af ugens begivenheder fra et religiøst og åndeligt perspektiv. Vigtige aktuelle emner indenfor tro, kirke og religion vendes og drejes.
Anders Laugesen rejser ind i troens verden og besøger et særligt trosmiljø. Her møder han mennesker, som på forskellige måder er optaget af og lever med troen.
Kalder alle superfans og sofakartofler! I denne podcast går serieeksperterne Frederik og Kasper bagom DR's tv-programmer og giver dig al den bonusinformation, du ikke vidste, du havde brug for. De taler med deltagerne fra programmet, vender de vildeste begivenheder og udfolder tematikkerne, så du ikke behøver at gå sulten i seng. Værter: Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. Produceret for DR af Firkantede øjne.
Hver uge tager Per Juul Carlsen og co. dig med ind i filmens vidunderlige verden via kritiske anmeldelser, spændende reportager og portrætter.
Seks aktuelle danske romanforfattere er nomineret til DR Romanprisen 2021. I juni overrækkes prisen til en af dem, men inden da skal bøgerne læses, diskuteres og vurderes af læsere landet over. Du møder her de seks kandidater: Stine Askov, Malene Ravn, Asta Olivia Nordenhof, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Peder Frederik Jensen og Stine Pilgaard. Vært: Diana Bach.
Zissel Astrid Kjertum-Mohr har været i lære hos kultureliten i et år. Det har givet hende en bedre kropsholdning og et bedre sprog. Hun har fået at vide, hvornår hun skal klappe, og hvornår hun skal buhe, i en teatersal. Hun har lært at skjule sine rygdeller og konversere til receptioner. Men det kniber stadig med at bryde igennem glasloftet. Derfor vil Zissel nu undersøge, hvordan hun kan blive mere magtfuld. Hun vil opsøge de personer i landet, der har mest magt. Dem, der træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. De må kunne give hende opskriften på succes og indflydelse.
Hver lørdag får Esben Kjær besøg af skiftende gæster, der giver ugens nyheder med grovfilen og sætter dem i et skarpt og ofte satirisk lys.
Hver dag direkte fra Københavns Domkirke.
I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1. Adam Holm tager sammen med et skiftende panel af garvede journalister, mediefolk og kulturpersonligheder hver fredag aktuelle kulturhistorier under kærlig og uhøjtidelig journalistisk behandling.
I podcasten Knaldromaner dykker værterne Barbara Nyholm og Camilla Boraghi ned i en verden af bøger for at finde ud af, hvordan litteraturen portrætterer sex, lidenskab, erotik og kærlighed. Påvirker det den måde, vi er seksuelle på? Inspirerer eller forvrænger det? Er sex i ord tacky eller smukt? Det finder de to værter ud af, når de dissekerer de bedste passager i kendte romaner.
Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.
Hvorfor tror du på Gud? Ugens gæst fortæller om det øjeblik der blev afgørende for hans eller hendes tro. Et program om troen, tvivlen og skæbnen. Vært: Iben Maria Zeuthen.
Jakob Stegelmann og Troldspejlets redaktion fortæller nyt fra fantasiens verden i spil, film, bøger og tegneserier - med anmeldelser, baggrund og arkivklip. Det klassiske tv-program i podcast-rammer.
Et kritisk aktualitetsmagasin med nyheder, baggrund, interviews og reportager fra litteraturens verden.
Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann.
Året er 1906. Den unge Karen Blixen besegler en pagt om at leve for "det store i livet" ved at læse højt fra en novelle af forfatteren Hans Kaarsberg. Men hvem var han, denne karismatiske forfatter, læge og opdagelsesrejsende, der drog på ekspeditioner til de russiske stepper og skrev om skæbnen på en måde, der bjergtog den unge Karen? Klaus Rothstein stikker snuden i sporet i skoven ved Rungstedlund, og undervejs møder han både museumsfolk, forskere og forfattere, der føjer nye brikker til billedet, blandt andre Tom Buk-Swienty, Ida Jessen og Hans Kaarsbergs lyslevende barnebarn, der har boet 60 år i Rom. Kaarsberg-mysteriet er en begivenhedsrig litterær sporjagt om en forfatter, som pludselig gik i glemmebogen.
Panorama er en radiofonisk guide til en mangfoldig verden. Uge efter uge bringer programmet reportager fra nær og fjern.
I Bogselskabet deler vi gode læseoplevelser med hinanden, og lytterne inviteres med, når Anne Glad møder en række af Danmarks aktuelle forfattere. I hver episode af Bogselskabet fortæller forfatteren om sin seneste bog, sin hovedperson og om at skrive. Med Bogselskabet får du en chance for at rykke lidt tættere ind i forfatterens tanker. Vært: Anne Glad.