Klog på Sprog
Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel, er helt vild med dansk.
"Jeg prøver at finde et friskt udtryk, så der ikke er støv på de ord, man kommer med". Sådan siger Dronning Margrethe om sit sprog i et interview til Klog på Sprog i anledning af Dronningens 81-års fødselsdag. Dronningens sprog har gennem årene været exceptionelt nuanceret og idérigt, hvilket bevises i lydklip og samtale mellem Adrian Hughes og Majestæten. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Hvordan forklarer man en virus og hvorfor hedder det covid-19? Ordene "britisk mutation" lukker lufthavne, men hvad forstår vi ved det videnskabelige sprog? Det er videnskabsjournalist og forfatter Lone Frank og lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion Adam Bencard klar til at fortælle mere om i selskab med direktør for Dansk Sprognævn Thomas Hestbæk Andersen og vært Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
"Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog" er Naja Marie Aidts bog fra 2017 om hendes søns pludselige død, hvor hun oplevede at sproget blev meningsløst. Hvilket sprog har vi når sorgens væsen er stumt? Forfatterinden har selskab af sorgforsker Mai-Britt Guldin og sprogkonsulent Sabine Kirchmeier. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
To redaktører mødes og du gætter ikke hvad der SÅ sker! Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen og nyhedsschef ved Berlingske Simon Andersen diskuterer det sprog, aviser og hjemmesider bruger for at lokke brugerne til. Seniorforsker ved Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen og vært Adrian Hughes er med til at gå i kødet på det sensationelle sprog! Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Er det cringe når boomere bruger ord som "mate" og "wack"? Hvor dannet skal man være for at forstå ord som "veneration" og "herostratisk"? Satiriker og journalist Adnan Al-Adhami tager os igennem ungdomsordbogen med hjælp fra journalist Signe Molde, og sammen med to repræsentanter fra boomer-generationen seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap-Jensen og vært Adrian Hughes afgrænser vi de sproglige generationskløfter. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Hvad har det af betydning om vi siger forsvarschef eller styrelseschef, kører vi et ordskuespil med kompetencer som "fleksibilitet", "mange bolde i luften" og hvordan opretholder vi autoriteten i sproget? Dagens udsendelse kigger nærmere på sproget i den offentlige forvaltning og hvad pseudoarbejde og pligtsludder er for noget. Vi bliver klogere på alt dette sammen med antropolog og forfatter Dennis Nørmark, foredragsholder og gæsteforsker ved CBS Leon Lerborg og seniorforsker ved Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen. Med på en telefonforbindelse er Niels Tønning, formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan sende dine sprogspørgsmål ind til os på klogpaasprog@dr.dk.
Kim Larsen er kendt for sine socialrealistiske tekster der op igennem årene er sunget og citeret af vidt og mange. Hans musik bliver nydt på tværs af generationer, og Klog på Sprog tager dig med på en gennemgang af det sprog der har døbt ham Danmarks nationalskjald. Dagens Kim Larsen-eksperter består af forfatter af bogen Kim Larsen - et livs sange Erik Jensen, sanger i Gasoline Line Münster-Swendsen og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Henrik Lorentzen. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Har du nogensinde tænkt over hvorfor det hedder en kolonialvare eller en kinamands chance? I dagens udsendelse går vi tilbage i tiden og kigger på hvilke levn fra fortiden vi finder i nutidens sprog, hvilke ord og diskurser der stammer fra dengang vi var en kolonimagt. Med os i studiet er: Adjunkt ved AAU i København og diskriminationsforsker Mira C. Skadegård, aktivist og underviser i anti-racisme Micha Oh og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap-Jensen. Med på en telefonforbindelse er historiker på Saxo-instituttet ved KU Gunvor Simonsen og overinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst Dorthe Aagesen. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Slik, godter og guf - kært barn har mange navne. I dagens udsendelse bevæger vi os inden for i slikbutikken og stikker vores sultne fingre ned i slikindustriens sproglige virkemidler: Hvorfor hedder det Hundeprutter og hvorfor siger man ikke fugtig kælder om matadormix som man gør om vin? Panelet af slikeksperter består af lingvist og ejer af slikleksikon.org Katrine Thielke, kok og madkonsulent Rasmus Bredahl, filminstruktør Søren Fauli og sprogekspert og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Henrik Lorentzen, og med på en telefonforbindelse er stifter af Bonbon og Spangsberg Chokolade Michael Spangsberg. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Hvordan navigerer man i LGBT+' vokabularium, har du styr på pronominerne og hvordan de bøjes eller er du måske forvirret over hele den snak om hvordan man skal snakke? Klog på Sprog bliver i denne udsendelse taget i hånden af projektleder ved LGBT+ Alex Delamare, sekretariatschef ved LGBT+ Susanne Branner, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Sanni Nimb og med på telefon er feminist, og repræsentant for Kvindegruppen bag underskriftsindsamlingen "Nej til at ændre navn på Kvindemuseet", Jeanne Toxværd. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Hvordan tager det danske sprog form i Grønland, og hvilken rolle har det spillet igennem årene? Hvad er grønlændernes forhold til dansk i dag, og hvad kan de bruge det til? Vi taler med lektor i eskimologi og arktiske studier ved KU Naja Blytmann Trondhjem, politiker og formand for Folketingets Grønlandsudvalg Aki-Matilda Høegh-Dam, forfatter Iben Mondrup og Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Den nu forhenværende præsident Trump kan på mange måder siges at have skabt en ny æra for kommunikationen - skal sproget der er opstået med Trump med det næste fly til Florida eller er det kommet for at blive? Vi bliver klogere med journalist Kirstine Biltoft-Knudsen, retoriker Lisa Storm Villadsen, sprogekspert og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Henrik Lorentzen og med os på en telefonforbindelse stifter af Help PR & Kommunikation Mads Byder. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Hvilke værdier knytter sig til hvilke lyde og med hvilken effekt? Dagens udsendelse kortlægger hvordan forskellige lyde, vokaler og konsonanter bidrager til et helhedsindtryk i litteraturen, bilnavne og oversættelse af Shakespeare. Vi lægger hovederne i blød med forfatter og rektor på Forfatterskolen Ursula Andkjær Olsen, lektor i retorik på KU Hanne Smith Pedersen, oversætter Niels Brunse og sprogekspert fra Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen. Vært Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Bølgerne går højt i dagens udsendelse hvor vi lægger fra kaj for at kortlægge hvilke udtryk der stammer fra dengang vi i stor stil drog ud på de syv verdenshave. Vi holder dampen oppe med søfartssprogets kaptajner: Direktør for M/S Museet for Søfart Ulla Tofte, forfatter Carsten Jensen og sprogekspert Sabine Kirchmeier, fhv. direktør for Dansk Sprognævn. Jeres vært er Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
På denne absolut første dag af 2021 benytter vi muligheden for at kigge tilbage på det forgange år. Vi skal kigge på de begivenheder der definerede 2020 - igennem sproglige briller. Det gør vi med Ingrid Buch fra TV2Nord, Lea Korsgaard fra Zetland og Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Jeres vært er Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Dagens program handler om hvad demens gør ved vores sprog. Thomas Bredsdorff har skrevet bogen "Tøsne og Forsytia" om sin afdøde hustrus forløb med Alzheimers. Sammen med hjerneforsker og radiovært Peter Lund Madsen taler vi om, hvordan sproget forandres hos demente og hvordan man bedst kommunikerer som pårørende. Medvirkende: Thomas Bredsdorff, Forfatter. Peter Lund Madsen, Hjerneforsker. Lars Trap-Jensen, Redaktør Den Danske Ordbog. Vært: Adrian Hughes. (Sendt første gang 11. september).
I dagens udgave af Klog på Sprog skal du ikke gøre andet, end at læne dig tilbage og fordøje gårsdagens strabadser. I dag er du nemlig i selskab med ord-ekvilibristerne Ole Rasmussen og Gorm Vølver og ordkløveren Line Pedersen. De vil sammen tage dig igennem ATS' fantastiske sprogunivers, Kåre Quists overleveringer og andre sproglige finurligheder. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.
Vi kommunikerer mere gennem billeder end nogensinde før. Vi gør det både med venner og med fremmede - for det tillader de sociale medier i dag. Men hvad kan billeder, som ord ikke kan? Kan et billede virkelig sige mere end 1000 ord? Og hvad sker der, hvis man kombinerer billedet med tekst og hashtags? Det finder vi ud af i dagens udgave af Klog På Sprog! Medvirkende: Lisbeth Thorlacius, lektor i Visuel kommunikation, RUC, Morten Boeriis, Lektor i Visuel kommunikation, SDU og Thomas Hestbæk-Andersen, Direktør for Dansk Sprognævn. (Sendt første gang 6. november).
2020 lakker mod enden og traditionen tro kårer vi årets ord. I år har vi fundet på og brugt mange ord, vi i 2019 aldrig havde forestillet os vi ville komme i nærheden af. Sammen med Dansk Sprognævn, Anna Libak og Mette-Marie Nørlev kigger vi tilbage på de ord, der har domineret vores ordforråd i 2020 - og kårer årets ord 2020! Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Vært: Adrian Hughes.
Vuffelivov, Stærk tobak og Hvalen Hvalborg - vi kender dem alle, og vi har alle et forhold til Shu-Bi-Duas kæmpe sangkatalog. Men har du nogensinde dykket helt ned i de sproglige fænomener, som Shu-Bi-Dua igennem årene har leveret? Det gør vi i dag i Klog på Sprog! Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Vært Adrian Hughes.
Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.
Hver dag direkte fra Københavns Domkirke.
Et aktuelt ugemagasin med nyheder, reportager og samtaler om interessante tendenser og nødvendig litteratur. En time i selskab med de vigtigste forfattere og andre bogfolk med noget på hjerte. Vært: Nanna Mogensen.
Kalder alle superfans og sofakartofler! I denne podcast går serieeksperterne Frederik og Kasper bagom DR's tv-programmer og giver dig al den bonusinformation, du ikke vidste, du havde brug for. De taler med deltagerne fra programmet, vender de vildeste begivenheder og udfolder tematikkerne, så du ikke behøver at gå sulten i seng. Værter: Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. Produceret for DR af Firkantede øjne.
Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann.
DR's historiepodcast. Hver uge undersøger vi en afgørende nyere historisk begivenhed. Vi opruller de dramatiske forløb, der gemmer sig bag de velkendte fortællinger, og giver med nutidens øjne et bud på, hvorfor historien gik, som den gik. Vært og tilrettelægger: Martin Grønne.
Troen i verden og verden i troen. To udvalgte gæster betragter et udvalg af ugens begivenheder fra et religiøst og åndeligt perspektiv. Vigtige aktuelle emner indenfor tro, kirke og religion vendes og drejes.
Anders Laugesen rejser ind i troens verden og besøger et særligt trosmiljø. Her møder han mennesker, som på forskellige måder er optaget af og lever med troen.
Bristede hjerter, ensomhed, traumatiserende oplevelser, misbrug, besværlige forældre. TVÆRS giver dig fortællinger om alt det, der kan gøre ondt i livet. Fortalt af dem, der selv har oplevet, overkommet og overlevet det. TVÆRS inspirerer til at leve og finde en vej ud af livets mørke tider.
Panorama er en radiofonisk guide til en mangfoldig verden. Uge efter uge bringer programmet reportager fra nær og fjern.
DR's formidlingspris Rosenkjærprisen tildeles en person, der evner at gøre vanskelige emner tilgængelige for et bredere publikum i en forståelig og levende form. Oplev her en række foredrag med blandt andre Eske Willerslev, Peter Lund Madsen, Svend Brinkmann, Anja Dalgaard-Nielsen og Peter Øvig Knudsen.
Hver uge tager Per Juul Carlsen og co. dig med ind i filmens vidunderlige verden via kritiske anmeldelser, spændende reportager og portrætter.
I Bogselskabet deler vi gode læseoplevelser med hinanden, og lytterne inviteres med, når Anne Glad møder en række af Danmarks aktuelle forfattere. I hver episode af Bogselskabet fortæller forfatteren om sin seneste bog, sin hovedperson og om at skrive. Med Bogselskabet får du en chance for at rykke lidt tættere ind i forfatterens tanker. Vært: Anne Glad.
Zissel Astrid Kjertum-Mohr har været i lære hos kultureliten i et år. Det har givet hende en bedre kropsholdning og et bedre sprog. Hun har fået at vide, hvornår hun skal klappe, og hvornår hun skal buhe, i en teatersal. Hun har lært at skjule sine rygdeller og konversere til receptioner. Men det kniber stadig med at bryde igennem glasloftet. Derfor vil Zissel nu undersøge, hvordan hun kan blive mere magtfuld. Hun vil opsøge de personer i landet, der har mest magt. Dem, der træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. De må kunne give hende opskriften på succes og indflydelse.
Hvorfor tror du på Gud? Ugens gæst fortæller om det øjeblik der blev afgørende for hans eller hendes tro. Et program om troen, tvivlen og skæbnen. Vært: Iben Maria Zeuthen.
Hver lørdag får Esben Kjær besøg af skiftende gæster, der giver ugens nyheder med grovfilen og sætter dem i et skarpt og ofte satirisk lys.
I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1. Adam Holm tager sammen med et skiftende panel af garvede journalister, mediefolk og kulturpersonligheder hver fredag aktuelle kulturhistorier under kærlig og uhøjtidelig journalistisk behandling.
I podcasten Knaldromaner dykker værterne Barbara Nyholm og Camilla Boraghi ned i en verden af bøger for at finde ud af, hvordan litteraturen portrætterer sex, lidenskab, erotik og kærlighed. Påvirker det den måde, vi er seksuelle på? Inspirerer eller forvrænger det? Er sex i ord tacky eller smukt? Det finder de to værter ud af, når de dissekerer de bedste passager i kendte romaner.
Kongehuset er en anakronisme. Ifølge al logik skulle det have været afskaffet for længe siden. Men det er her endnu, og 3 ud af 4 danskere er tilhængere af det. Vært Jakob Thygesen griber fat i nogle af de ting ved Kongehuset, som umiddelbart ikke giver mening. Sammen med vidende mennesker undersøger han, hvordan Kongehuset gennem tiderne har manifesteret sig, udviklet sig og betalt nogle dyre lærepenge. Måske giver det en forklaring på, hvordan noget så gammeldags kan eksistere i et moderne demokratisk samfund. Vært: Jakob Thygesen. Research: Mikkel Skovgaard og Cecilie Nielsen. Lyddesign: Mikkel Rønnau og Niels Malte Lundsgaard Sørensen. Redaktør: Louise Witt-Hansen. Producent: Ida Holten Ebbesen.