Kulturen på P1

Onsdag 15. aug. 2018

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Sociale eksperimenter - Det startede i 1960'erne og var vældigt populært et par årtier blandt adfærdsforskere: At sætte folk i ekstreme situationer og derigennem blive klogere på menneskets reaktioner. Snart kommer en dokumentarfilm om et af 70'ernes eksperimenter 'The Raft', hvor 11 mennesker på en tømmerflåde tilbragte 101 dag på vandet. Vi ser også på det berømte Milgram-eksperiment, hvor man skulle give stød til en anden person - og så ser vi på både den originale udgave af Stanford Prison Experiment, hvor man delte en gruppe mennesker i fanger og fangevogtere. Et eksperiment, DR3 forsøgte at genskabe for et par år siden, og hvor det hele måtte stoppes før tid. Ritas Valg - I dag har dokumentarfilmen Rita's Valg premiere. Vi følger Rita, der langsomt mister sin mand Aage til sygdommen Alzheimers. I dokumentaren kommer vi helt tæt på nogle af de skæbnesvangre dilemmaer pårørende til mennesker med demens hver eneste dag står i. Filmens instruktør gæster vores studie. Alternativt kulturministerium - Alternativet har i dag lanceret en vision om at skabe en ny slags ministerier, hvis de får magten i dansk politik. Det betyder blandt andet en ny slags kulturministerie - et område, der i øvrigt skal opprioriteres, hvis det står til partiet. Men hvad indebærer det? Og hvis det går bare nogenlunde som meningsmålingerne peger mod, så får Alternativet ikke regeringsmagten - i hvert fald ikke alene. Og hvor hårdt er det så kulturen, partiet vil kæmpe for? Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
  • Ritas valg

    02:01
  • Museumsdirektør Catherine Lefebvre på besøg

    14:24
  • Lyden af verdensarv

    35:40
  • Tivoli fejrer 175 års fødselsdag

    45:35
  • Kulturvejleder

    52:44
  • Alternativt kulturministerium

    1:01:19
  • Gonzo-journalistikken dengang og nu

    1:13:07
  • Historiens berømte og berygtede sociale eksperimenter

    1:25:51
  • Adfærdspsykologi anno 2018

    1:50:30

Flere i samme serie

    Kultur