Kulturen på P1

Tirsdag 28. aug. 2018

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Emmanuel Macron besøger Danmark: Den franske præsident Emmanuel Macron landede i dag i Danmark til et to dage langt statsbesøg. Det er 36 år siden, at en fransk præsident sidst besøgte vores lille land, så Macrons besøg har været længe ventet. Vi benytter lejligheden til at dykke ned i Macrons kultursyn og forhold til Danmark, som spillede en direkte rolle i præsidentens valgprogram. Skæv kønsfordeling af statuer i det offentlige rum: I New York troner 145 statuer af betydningsfulde mænd rundt om i bybilledet som en evig hyldest til de vigtige mænds gerninger i det jordiske liv. Og nå ja, så er der også 5 statuer af kvinder. Men det lave antal får kunstneren Meredith Bergmann snart lavet om på - i august 2020 vil hendes statue af to kvindesagsforkæmpere blive afsløret i Central Park på Manhattan i New York. Med afsæt i den historie undersøger vi, hvordan statue-kønsfordelingen ser ud her i Danmark anno 2018. Fredet park renoveret uden tilladelse: I foråret 2016 satte Midtjydsk Skole- og Kulturfond et renoveringsprojekt i gang. Den fredede 'Skulpturparken' i Birk i Herning skulle renoveres for fem millioner kroner. Fonden havde bare ikke fået ansøgt Slots- og Kulturstyrelsen om tilladelse, og omkring et år senere, da renoveringsarbejdet var næsten afsluttet, fik fonden så et endeligt afslag. Nu risikerer fondens otte bestyrelsesmedlemmer at stå personligt til regnskab for en genopretning af parken i en sag, der snart afgøres af Kulturministeriet. Vi taler med manden, der står i spidsen for fonden, om den spegede sag. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
  • Emmanuel Macron besøger Danmark

    01:45
  • Dansk-franske kulturforbindelser

    06:50
  • Malene Rydahl med Macron på statsbesøg

    17:16
  • Bille August om ’Lykke-Per’

    24:01
  • Kortfilmen ’Abu Adnan’ er dansk Oscar-håb

    34:16
  • Per Kirkeby hyldes landet over

    42:03
  • Kulturvejleder

    51:40
  • Skæv kønsfordeling af statuer i det offentlige rum

    1:01:25
  • Kunst i udsatte områder

    1:13:40
  • Fredet park renoveret uden tilladelse

    1:22:54
  • IT-skandalernes mange diagnoser

    1:33:25
  • Det akademiske kvarter

    1:44:44

Flere i samme serie

    Kultur