Kulturen på P1

20. sep. 2018

Batlle of the sexes - For 45 år siden foregik kønskampen på en tennisbane i USA. Verdens bedste kvindelige tennisspiller Billie Jean King mødte den tidligere verdens-etter hos mændene, Bobby Riggs. Kampen kom i stand, efter Riggs havde hånet kvindernes evner på tennisbanen og det faktum, at flere af kvinderne var begyndt at kræve præmiepenge for deres kampe. Vi ser på kampen, der var startskuddet til ligeløn i tennis - og ser på, hvor ligestillingen i tennis står i dag. Radiokrimi - Krimi-forfatteren Helle Vincentz er kommet alvorligt på udebane, når hun i disse uger er taget til blandt andet Ærø for at tale med de lokale om sin næste krimi. For de lokale skal være med til at definere plottet i historien, og det hele skal i øvrigt sendes på P1 i stedet for at blive en bog. Helle Vincentz gæster studiet, og der bliver også mulighed for, at Kulturen på P1's lyttere kan få indflydelse på historien. Big art med Bjarke Ingels - Arkitekten Bjarke Ingels er pt. Danmarks helt hotte arkitektnavn. Hvad måske er mindre kendt er, at han ofte arbejder sammen med kunstnere, når han skaber sine bygninger. Men på udstillingen Big Art kan man lige præcis se, hvordan kunstnerne har haft indflydelse. Vi tog en rundtur på udstillingen sammen med Bjarke Ingels. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
  • Radiokrimi ved Helle Vincentz

    01:42
  • Hella Joof

    16:33
  • Filmland

    37:48
  • Kulturvejleder

    52:29
  • Ashura-optog

    1:01:33
  • BIG ART

    1:13:05
  • Bjarke Niemann

    1:25:25
  • Battle of the sexes

    1:37:29
  • World Press Photo 2018

    1:47:00

Flere i samme serie

    Kultur