Kulturen på P1

15. okt. 2018

Dan Turèll genopdaget: Han blev kun 47 år gammel, men nåede alligevel at indprente sig i den danske folkesjæl. I dag er det 25 år siden, at Dan Turèll døde. Kulturen på P1 går i forfatterens fodspor - helt bogstaveligt - og forsøger at finde ud af, hvilken betydning han har i dag. Livsvarige hædersydelser: Seks kunstnere er netop blevet tildelt Statens Kunstfonds hædersydelser, fordi de hver især har "placeret sig afgørende som kunstner". Der er i alt 275 hædersydelser til rådighed, og vi tegner portrætter af de nye billedkunstnere, instruktører og arkitekter på listen. Et år med #MeToo: Ét tweet fra den 15. oktober 2017 startede en ny bevægelse og forandrede verden. Kvinder (og mænd) i 85 lande har det seneste år brudt stilheden om seksuelle overgreb, og selvom #MeToo-bevægelsen har haft et anderledes forløb i Danmark, er der stadig kommet resultater ud af debatten. Vi gør status for #MeToo sammen med KVINFO's direktør. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
  • Dan Turéll

    01:42
  • Hammershøi i nyt lys

    11:10
  • Hædersydelse til Jon Bang Carlsen

    25:29
  • Portræt af Michael Kvium

    36:43
  • Kulturvejleder

    51:04
  • Et år med #metoo

    1:01:30
  • The Kardashians

    1:11:04
  • Børnemagt

    1:22:24
  • Eventyrernes Klub 1

    1:35:38
  • De døde i vores liv

    1:46:18

Flere i samme serie

    Kultur