Kulturen på P1

Onsdag 24. okt. 2018

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Sluk ikke mobilen under forestillingen: Regel nummer ét når du går i teatret eller biografen plejer at være: Sluk mobiltelefonen. Men ikke under en aktuel danseforestilling i Det Kongelige Teater, hvor publikum ligefrem opfordres til at bruge mobilen under forestillingen. Hvorfor? Kulturen på P1 ringer for at få et svar. Hvad nu, Brede? Det er en katastrofe, at Nationalmuseet vil dreje nøglen om i udstillingsstedet Brede Værk - sådan lyder det i dag fra Folketingets største parti, Socialdemokratiet. Men hvor vigtig kan den industrihistorie, Brede Værk fortæller, være, når kun 2183 gæster gad betale for et besøg sidste år? Kulturen på P1 ser på, hvad Brede kan - og ikke kan - og på det nedlukningstruede museums arvtagere. Katinka i "Kulturen": Det er ikke en indspilningsfejl, når lyden af en støvsuger eller en el-koger blander sig med musikken, og ukulelen, som hun spiller på, flankeres af underlige elektroniske klange. Katinka Bjerregaard har leget rigtig meget med lydene, og det gør hun stadig, men nu er hun blevet voksen - sådan rigtigt. En voksen Katinka er gæst i Kulturen på P1. Bertel Harder som digter: Han er beundret i Venstre for altid at være god for en god politisk lejlighedssang. Men hvor stort er egentlig Danmarks samlet set længst siddende ministers digtertalent? Kulturen på P1 nærlæser et par af de 80 Bertel Haarder-sange, der i dag udkommer i bogform. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
  • Sluk IKKE mobilen under forestillingen

    01:28
  • Katinka i ’Kulturen’

    08:19
  • Sammenhængen mellem en oldgammel bog, et nyudgivet musikalsk værk og planeterne

    26:57
  • Viaplays nye serie ’Friheden’

    42:12
  • Kulturvejleder fra Flensborg

    51:36
  • Hvad nu, Brede?

    1:00:52
  • Digteren Bertel Haarder

    1:10:21
  • Naser Khader fortolker Den duftende have

    1:22:01
  • Drake overgår The Beatles

    1:34:11
  • Kunstværker mod cancer

    1:36:38
  • Æblets kulturhistorie

    1:46:04