Kulturen på P1

Mandag 19. nov. 2018

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Vikinger som du aldrig har set dem før: Det har vakt debat og forargelse, at Nationalmuseet har valgt realitystjernen og designeren Jim Lyngvild som samarbejdspartner til en ny stor udstilling om vikingerne. Kulturen på P1 besøger udstillingen, der blandt andet byder på vikinger i heltepositur og uden en trevl. Danmarksmester i bogindlæsning: Hendes hovedjob er på de skrå brædder på Odense Teater, men hun har også 400 lydbøger, indlæst gennem 40 år, på CV'et. Forleden blev Githa Lehrmann kåret som Danmarks bedste oplæser: Kulturen på P1 taler med lydbogs-danmarksmesteren om do's og dont's, når bøgernes ord skal bringes til live. Må ikke forstyrres: Mens du hører din yndlingsmusik på computeren, kan du sagtens lige tjekke kalenderen og gå en tur på Facebook. Men ikke hvis musikken er af Marc Facchini og hedder "Himmelmekanik": Her bliver ethvert forsøg på net-svinkeærinder straffet - med tavshed. Kulturen på P1 får besøg af kunstneren, der insisterer på sine lytteres fulde opmærksomhed. De forbudte bøger: Myndigheder, der med alle midler forsøger at forhindre deres borgere i at læse bestemte "farlige" bøger - det må da vist være i nogle slemme lande langt væk fra vores ytringsfriheds-Danmark? Hør i Kulturen på P1 hvor meget du tager fejl. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
  • Vikinger på Nationalmuseet

    02:01
  • Mette Wolf

    15:46
  • The white album 50 år

    35:37
  • Uforstyrret musiklytning

    39:39
  • Kulturvejleder

    51:06
  • Forbudte bøger

    1:01:22
  • Bog-pathenon

    1:12:07
  • Antikvariat Vangede station

    1:15:14
  • Danmarks bedste lydbogsoplæser

    1:26:55
  • Kunst om blindhed

    1:37:52
  • Piktogrammets udfordring

    1:47:05

Flere i samme serie

    Kultur