Kulturen på P1

Onsdag 10. apr. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alsangen geboplives: Det var en alt andet end stille protest i de første besættelsesår, når tusindvis af danskere samledes til national "alsang". Nu vil en organisation genoplive alsangen og har udskrevet en konkurrence. Men kan det overhovedet i dag lade sig gøre at samle nationen i en musikalsk hyldest til fælles værdier? Kulturen på P1 ser på alsang som den var, og som den - muligvis - bliver igen. Hits - Danmarks nye eksportvare: Når en sang ryger til tops på Billboard eller i streamingtjenesternes afspilningsstatistik er det ikke sjældent en dansk komponist, der har skabt den. Det er den gode nyhed. Den dårlige er, at landene omkring os er endnu bedre til at eksportere hits, og nu vil kræfter i musikverdenen finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre. For at få fiduserne allierer Kulturen på P1 sig med en af landets mest erfarne hit-smede: Mich Hedin Hansen alias Cutfather. Sorte huller i fiktion og virkelighed: Hvis rygtet taler sandt, vil vi på denne aprildag for første gang nogensinde få mulighed for at se noget, der ikke kan ses, for det er tilsyneladende lykkedes astronomer at fotografere et af universets mest eksotiske og myteomspundne himmellegemer, et sort hul. Godt gået, videnskabsfolk - men kunsten var der altså først. Kulturen på P1 ser på, hvordan sorte huller med næsten magiske egenskaber har hjemsøgt science fiction-litteratur og -film i snart en menneskealder. Nutidens Ole opfindere: For præcis 170 år siden i dag udtog en amerikaner patent på en skelsættende opfindelse, der ændrede verden: Sikkerhedsnålen. Men menneskets hittepåsomhed stoppede som bekendt ikke dér. Kulturen på P1 kigger over skulderen på de opfindere, der den dag i dag beriger os med nye dimser og apparater, som vi ikke selv anede, at vi manglede. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
  • Hits – Danmarks nye eksportvare

    01:56
  • Arild Batzer

    13:13
  • Interview m. Ulaa Salim om ’Danmarks Sønner’

    33:15
  • Sorte huller i fiktionen

    41:06
  • Kulturvejleder

    51:19
  • Alsangen genoplives

    57:29
  • Historien om alsang

    1:05:45
  • Opfindelser

    1:16:04
  • Max von Sydow 90 år

    1:26:34
  • Den nye lyd: Farveblind

    1:30:40
  • Andreas Pourkamali på dagsordenen

    1:43:29

Flere i samme serie

    Kultur