Kulturen på P1
1:54:01

14. maj 2019

Kender du Lily Parr? Man behøver ikke at interessere sig meget for fodbold for at vide, hvem Pele, Maradona og Messi er. Men man skal have en mere end normalt nørdet tilgang til fodbold, hvis navnet Lily Parr ringer klokker. Og det er synd og skam, for Lily Parr er - måske - verdens bedste kvindelige fodboldspiller gennem tiderne. Hun dominerede i engelsk kvindefodbold under og efter 1. verdenskrig, og hun nåede at score 980 mål, inden det engelske fodboldforbund forbød kvindefodbold i starten af 20'erne. Nu rejses der statue af hende på det engelske fodboldmuseum, og vi benytter lejligheden til at fortælle om et kvindeikon, der er gået skammeligt i glemmebogen. Med lukkede øjne: I DGI Byen i København kan man fra i dag se 90 ret utraditionelle portrætter af Folketings-politikere. Fotografen Klaus Holsting har taget billederne, som alle har det kendetegn, at de er knipset, lige når politikerne har blinket. Det er altså 90 par lukkede øjne og medfølgende mimik, der mødte vores reporter, da hun skridtede udstillingen af sammen med fotografen. Valget og kulturen: Partiernes kulturpolitik bliver endevendt hver dag i Kulturen på P1, og i dag er det kulturminister Mette Bock, der skal forklare Liberal Alliances kulturpolitik. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
  • Stoffer blandt unge

    01:42
  • Portrætgæst Anna Lidell

    12:15
  • 90 par lukkede øjne

    32:18
  • Fotograf Dan Laustsen fortæller om ’John Wick 3’

    43:00
  • Kulturvejledning fra Nykøbing Mors

    51:25
  • Tjernobyl som tv-serie

    58:40
  • FV19: Mette Bock

    1:09:46
  • Historien om Lily Parr

    1:23:59
  • Kasper Holten om kultur og politik

    1:32:58
  • Podcastanbefaling ’Believed’

    1:46:35

Flere i samme serie

    Kultur