Kulturen på P1
1:53:30

Onsdag 29. maj 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Hvad med kulturstøjen? Distortion i København, NorthSide i Aarhus, Tinderbox i Odense: Det er kultur for fuld udblæsning - eller støj, alt efter hvordan man ser på det. På dagen, hvor hovedstaden forbereder sig på fem dage med dunkende rytmer, ser Kulturen på P1 på, hvordan danske storbyer går den svære balancegang mellem at være steder, hvor der både kan festes og bos. Børn som portrætkunstnere: Den klassiske parodi på en børnetegning forestiller et hus med en skorsten og en flagstang, hvor røgen og flaget blæser hver sin vej. Men niveauet var mange flagstangshøjder over det, da Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i går uddelte priser til portrætmalende børn. Kulturen på P1 ser på, hvad der sker, når den yngste generation tager pensel i hånd - og taler med den 12-årige vinder af portrætkonkurrencen. Valgflæsk der smager af noget: Han er uddannet kok og har arbejdet på de fineste restauranter - men har droppet Michelin-maden til fordel for flæskestegssandwich og flyversjusser. Og så er han stifter af det politiske parti "Sprød Kurs". Mød flæskesoldaten (hans selvvalgte titel) og madpioneren Umut Sakarya i Kulturen på P1. SF og kulturen: Hvis SF's kulturordfører på Christiansborg fik en pose med 50 millioner kultur-kroner, hvad ville han så bruge den til? Hvad går SF's kulturpolitik egentlig ud på? Og støtter SF ideen om et særligt kunstnerfradrag på selvangivelsen? I Kulturen på P1's politiske kulturordførerrunde er turen i dag kommet til SF's Jacob Mark. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
  • FV19: Jacob Mark

    01:37
  • Umuts flæskeimperium

    15:06
  • Filmanmeldelse: Rocketman

    37:21
  • Filmland

    41:58
  • Filmanmeldelse: Congo

    46:41
  • Kulturvejleder

    52:00
  • Kulturarvslotto

    58:57
  • Børn som portrætkunstnere

    1:05:14
  • Tivolis blomstrende have

    1:17:23
  • Kulturstøj i byrummet

    1:28:40
  • Et spørgsmål om kultur

    1:43:36

Flere i samme serie

    Kultur