Kulturen på P1
1:51:53

3. jun. 2019

Stram Kurs' kulturpolitik: Med få dage til folketingsvalget er Stram Kurs klar med deres kulturpolitiske valgprogram. Partiet varsler blandt andet et opgør med armslængdeprincippet. Folketingskandidat og kulturordfører, Uwe Max Jensen, fremlægger Stram Kurs' kulturpolitik i dagens program. Alternativets kulturpolitik: Kun få partier har ligeså mange kulturpolitiske visioner som Alternativet, og da partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget ikke blev valgt til Europa-Parlamentet, så fortsætter han sit kulturpolitiske arbejde på Christiansborg. Rasmus Nordqvist gæster studiet og fremlægger Alternativets kulturpolitik. Forstadsliv på museum: Hvordan dokumenterer og bevarer man "almindelige" menneskers historie anno 2019? Det er et spørgsmål, som Forstandsmuseet forsøger at besvare. Senest er museet rykket ind i en tom boligblok i Brøndby Strand og udstiller almindelighedens historie, inden bygningen bliver revet ned. I "Kulturen på P1" får vi også besøg af forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky. Vi besøger De Kellerske Anstalter, og så tegner vi et portræt af Christian 2., der langt om længe har fået sin egen biografi. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
  • Uwe Max Jensen

    01:12
  • Anne-Cathrine Riebnitzsky

    10:06
  • Forstadsmuseet

    29:51
  • Den ukendte arkitekt Spreckelsen

    39:06
  • Kulturvejleder

    50:00
  • FV19: Rasmus Nordqvist

    57:46
  • De Kellerske Anstalter

    1:10:30
  • Christian den 2.

    1:23:54
  • Bag enhver står én…

    1:36:00

Flere i samme serie

    Kultur