Kulturen på P1
1:52:34

Torsdag 20. jun. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Radiomusik uden kvinder: Hugo Helmig, Mads Langer, Lukas Graham, Rasmus Seebach - det er nogle af de mandlige musikere, der har været spillet allermest i radioen i 2018. Her kommer navnene på de kvindelige danske musikere på top 10-listen: ..... - og det er ikke en trykfejl. Kulturen på P1 forsøger at finde ud af, hvorfor kvinderne er totalt fraværende i toppen af de danske radiostationers spillelister. Odense dropper sit symfoniorkester: 79 millioner kroner skal der spares på kulturbudgettet i Danmarks tredjestørste by, og en af de kulturinstitutioner, der kommer til at mærke det, er Odense Symfoniorkester. Men heller ikke biblioteker eller museer går ram forbi. Kulturen på P1 ser på konsekvenserne af en rundbarbering, Odenses kulturliv står overfor. De fattige kunstnere: Hun har portrætteret en statsminister, udstillet på stribevis af store museer i ind- og udland og gør sig lige nu klar til at erobre Kina. Alligevel må Simone Aaberg Kærn jævnligt skæve nervøst til bankkontoens bundlinje: Selv kendte kunstnere herhjemme mødes jævnligt af krav om at stille deres værker til rådighed for en klatskilling eller det, der er mindre. Kulturen på P1 ser på arbejdsvilkårene for de mennesker, der skaber kunsten. Broderi med budskaber: Der var engang, hvor broderi var et håndværk, enhver pæn pige skulle læres op i. Men der er mere protest end pænhed i en udstilling af nutidige broderier, som i øjeblikket kan ses på Greve Museum ved København. Kulturen på P1 siger goddag til to broderister, der bruger nål og tråd til noget helt andet end deres forgængere i faget. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
  • Broderister

    01:38
  • Dronemusik

    14:22
  • Nyborg slot

    28:32
  • Jane Sandberg

    30:46
  • Kulturvejleder

    48:14
  • Ingen kvinder på radioens topti

    57:44
  • Kulturbesparelser i Odense

    1:10:01
  • Konsekvenser for kulturlivet i Odense

    1:17:07
  • CopenHell som modeshow

    1:21:19
  • Kunstnernes vilkår

    1:33:09

Flere i samme serie

    Kultur