Kulturen på P1
1:52:50

Tirsdag 25. jun. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Verdens bedste restaurant: Alle gastronomiinteresserede har blikket rettet mod Singapore, hvor verdens bedste restaurant bliver kåret tirsdag eftermiddag. Noma er på forhånd udråbt som storfavorit. Berlingskes madredaktør Søren Frank har været med til at kåre vinderen og fortæller om listens betydning. De nye kulturordførere: Mens den kongelige undersøger er ved at forhandle med de andre partier i rød blok, så er ordførerskaberne ved at falde på plads i oppositionen. Den nye kulturordfører i Det Konservative Folkeparti hedder Birgitte Bergman. Hun er helt ny i Folketinget og fremlægger sine kulturpolitiske visioner i dagens program. Nyt Harry Potter-spil: Der blev kæmpet og fanget i hele landet, da Pokémon GO-feberen var på sit højeste i 2016. Nu er spiludviklerne klar med et nyt augmented reality-mobilspil; Harry Potter: Wizards Unite. Der er allerede oprettet danske spilklubber, og det ser ud til, at spillet bliver ligeså populært som forgængeren. Vi spiller Harry Potter GO sammen med Regitze Heiberg fra Troldspejlet. Nyt museum for Jacob A. Riis: Han kom fra beskedne kår i Ribe, men endte med at blive en af Amerikas mest berømte og anerkendte mænd. Fotograf Jacob A. Riis døde i 1914 men nu, mere end 100 år efter, får han sit eget museum i Ribe. Kom med indenfor på det nye Jacob A. Riis Museum i Kulturen på P1 i dag. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
  • Verdens bedste restaurant

    01:37
  • Jacob A. Riis Museum

    09:04
  • Kunsthal for Maritim Æstetik

    22:42
  • Fra udsat til værdsat

    33:03
  • 10-årsdagen for Michael Jacksons død

    49:25
  • Kulturvejleder

    52:23
  • Harry Potter: Wizards Unite

    58:13
  • Ny konservativ kulturordfører

    1:09:22
  • Jordnær: klimavenlig filmproduktion

    1:20:13
  • Vi mindes Sigrid Riise

    1:31:11
  • Fodbold og kunst

    1:39:21
  • Årets restaurant

    1:51:08

Flere i samme serie

    Kultur