Kulturen på P1
1:57:00

Onsdag 17. jul. 2019

Hvad skal vi med bibliotekerne? De kommunale biblioteker i deres traditionelle form har udspillet deres rolle. Nej, tværtimod: Bibliotekerne er super vigtige mødesteder i lokalsamfundet. Her i sommervarmen luftes vidt forskellige synspunkter om folkebibliotekernes relevans og fremtid. Kulturen på P1 gør bokseringen klar til Henrik Christoffersen fra tænketanken CEPOS og bibliotekernes formand Steen Bording Andersen. Den hvide stemme i en sort frihedskamp: Han blev kaldt "den hvide zulu", mixede afrikansk og europæisk musik, var aktiv apartheid-modstander og dannede Sydafrikas første raceblandede band. I går kom meddelelsen om, at Johnny Clegg var død, 66 år gammel. Kulturen på P1 fortæller historien om et sydafrikansk frihedsikon med hvid hud. Hemingway og blixen er tilløbsstykker: En ny type selskabelige foreninger skyder op for tiden, og medlemmerne strømmer til. Hvad gør dem anderledes end de myriader af tilbud, "Forenings-Danmark" allerede byder på? Blandt andet at kvinder ikke har adgang til Hemingway-klubberne, mens mændene vises døren i Blixen-klubberne. Kulturen på P1 inviterer to klub-grundlæggere af hver sit køn indenfor. Vært: Jesper Dein.
  • Ai Weiwei får erstatning

    01:31
  • Biblioteksdebat

    03:14
  • Johnny Clegg er død

    18:18
  • Hemingway - & Blixenklubberne

    29:31
  • UNESCO: Jaipur

    43:00
  • Kulturvejleder

    52:44
  • Tema – glemte kvinder

    1:01:02
  • Lasse & Mathilde

    1:28:16
  • Spot for Klubien

    1:53:33

Flere i samme serie

    Kultur