Kulturen på P1
1:54:02

Fredag 2. aug. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Manden bag vandaliseret vartegn: Natten til torsdag malede hærværksmænd hagekors, penis og smædeord på soklen af Esbjergs ni meter høje vartegn, skulpturen "Mennesket ved havet". Hvem der gjorde det, ved vi ikke - til gengæld ved vi, hvem kunstneren bag værket var. Kulturen på P1 tegner et portræt af billedhuggeren Svend Wiig Hansen. Vi, de druknede som teater: Byen Marstal på Ærø er i centrum i Carsten Jensens murstensroman "Vi, de druknede" fra 2006. Så det er mere end passende, at det netop er i Marstal, at man i næste uge vil kunne se et bud på en teaterudgave af værket. Carsten Jensen er dagens gæst i Kulturen på P1. En bygning med flair for omtale: Først var det tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der var tæt på at få en tagsten i hovedet. I sidste uge trak endnu et tagstensdrop nye overskrifter. Det er, som om bygningen Prinsens Palæ midt i København ikke skyr noget middel for at få opmærksomhed ... og de to tagstensnedkastninger er bare de nyeste eksempler. Kulturen på P1 udforsker Prinsens Palæs hemmeligheder og overraskelser. De truede dialekter: Hvem kan danne en hel sætning udelukkende bestående af vokaler? Svaret er: Vestjyderne - som er helt med, når der bliver fortalt at "A æ u å æ ø i æ å". Kulturen på P1's én-kvindes dialektrejsehold lægger vejen forbi Wæstjylland i sidste afsnit af denne uges serie. Vært: Karen Secher.
  • Svend Wiig Hansen

    01:16
  • Vi, de druknede som teater

    10:49
  • Dialekt: Vestjylland

    26:47
  • Et kongeslot på trods

    37:00
  • Små festivaler: Badesøen

    48:42
  • Bag enhver står en…: Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig

    58:01
  • Leonora Christina Skov

    1:16:44
  • Cocktailtimen: Mojito

    1:41:36

Flere i samme serie

    Kultur