Kulturen på P1
1:53:45

Mandag 26. aug. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Kultur-løftebrud på vej? Inden valget ønskede Socialdemokratiet den årlige to procents besparelse på kulturlivet hen, hvor peberet gror. Nu, hvor S har regeringsmagten, er meldingen om "omprioriteringsbidraget" fra den nye kulturminister noget mere henholdende: En afskaffelse afhænger af, om samfundet har råd. Kulturen på P1 tager Joy Mogensens udtalelser med til repræsentanter for de kulturinstitutioner, der havde glædet sig - og til de politiske støttepartier i Folketinget, som regeringens liv afhænger af. Buk-Swienty ifølge Buk-Swienty: Han er aktuel med en mursten på 754 sider om Karen Blixen, og han har tidligere gravet lige så dybt i Blixens brors, Thomas Dinesens, liv og levned. Og det er kun et hjørne af Tom Buk-Swientys forfatterskab. Hvad tændte gnisten i ham til at endevende store historiske skikkelser og begivenheder i bind efter bind? Mød forfatteren i Kulturen på P1. Forfatter på nye eventyr: I bog efter bog har forfatteren, debattøren og psykologiprofessoren Svend Brinkmann formanet os til at "Stå fast", "Gå glip" og lært os om "Selvrealisering". Nu tager han for første gang springet ud i en hel anden genre: Skønlitteraturen. Hvad vil han dér? Svend Brinkmann lægger vejen forbi Kulturen på P1's studie. Ældre kvinde med god tøjstil: Hun har ligget i jorden i 1800 år. Alligevel er hendes dragt så velbevaret, at man kan studere de fineste detaljer den dag i dag, og hendes hår så intakt, at man har kunnet genskabe hendes frisure. Hils på Hammerum-pigen, et helt specielt fund fra jernalderen, i Kulturen på P1. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
  • Omprioriteringsbidraget til debat

    01:27
  • Tom Buk Swienty

    11:14
  • Hammerum-pigen

    32:49
  • Crowfundingserie

    42:19
  • Kulturvejleder

    52:23
  • Kulturordførernes reaktioner på omprioriteringsbidraget

    58:34
  • Whitney Museum-skandale

    1:05:22
  • Beskyttelse af immateriel kulturarv

    1:16:00
  • Hvad er et menneske?

    1:29:25
  • Fyn er film

    1:42:46