Kulturen på P1
1:55:10

Onsdag 16. okt. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Hvem er Danmark? 20 danske forfattere har besøgt 20 danske byer for at undersøge, hvem Danmark egentlig er. Nu er alle forfatterne blevet færdige med at skrive om deres møde med alt det nye. Vi får besøg af to af dem og indsamler erfaringer fra projektet med Dansk Forfatterforening. Færre danske spillefilm på TV: Ifølge lovgivningen skal DR og TV2 tilsammen købe og vise 24 danske spillefilm om året. Men de nationale tv-stationer kan ikke leve op til kravene bl.a. fordi YouSee har købt rettighederne til flere store danske spillefilm. Problemet er en lovgivning, der ikke virker, og et system der er brudt sammen, siger Det Danske Filminstitut. Men hvem har ansvaret? Det forsøger vi at finde ud af i Kulturen på P1 i dag Nye salgsfremstød på verdens største bogmesse: For første gang forsøger danske forlag sig med en stor, nydesignet fællesstand på Frankfurt Buchmesse. Ideen er at gøre danske udgivelser tydeligere overfor de europæiske indkøbere. Også dem der udgives på de mindre danske forlag. Formanden for Danske Forlag er med os direkte fra den danske stand i Frankfurt. I dagens udsendelse fejrer vi også verdens maddag, lytter til de allerstørste hits fra det seneste årti, og tester den nyeste version af Word, som introducerer "inkluderende sprog". I fremtiden vil der være bølgestreger under ord, som kan opfattes krænkende. Vært: Jesper Dein.