Kulturen på P1
1:54:20

Mandag 28. okt. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Hjælpeaktion eller tyveri? Selv om Radio 24Syv formentlig er gået ind i sin sidste sendeuge, findes der endnu ikke et svar på, hvad der skal ske med de mange podcasts og digitalt gemte udsendelser, når radiostationen lukker og slukker. Nu har dedikerede fans så sikret de mange tusinde timers radio for fremtiden, men der er ét lille problem: Det, de har gjort, kan være ulovligt. Den hårde musik-konkurrence: Når store udenlandske musikproducenter med millioner af dollars i baghånden oversvømmer streamingtjenester og net-musikbutikker med super proffe hits - har danske musikproducenter så en jordisk chance? I anledning af Spil Dansk-ugen undersøgte Kulturen på P1 om dansk musik overhovedet kan få ørenlyd - og kom frem til et overraskende resultat. Rapper med forhistorie: Liam Nygaard O'Connor, bedre kendt som L.O.C, har rappet siden 1995, og nu har han rundet de 40 år. Kan en rapper blive gammel i faget eller nærmer L.O.C. sig sidste salgsdato? L.O.C. er dagens portrætgæst i Kulturen på P1. Så er det jul: ...Eller i hvert fald næsten, for i dag blev årets julemærke præsenteret. Kulturen på P1 får besøg af manden bag mærket og fortæller en fantastisk historie om et julemærkehjem, der under krigen var tæt på at blive beslaglagt af tyskerne, men som narrede Hitlers folk med et trick, der leder tanken hen på historien om Tordenskjolds soldater. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.