Kulturen på P1
1:53:02

Torsdag 7. nov. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Fremad - Onde tunger siger, at det nye, liberale partis navn er intetsigende. Men faktisk siger navnet Fremad en del om dansk kulturhistorie. For Fremad var og er et yndet navn i mange sportsklubber af ældre dato. Vi undersøger, hvordan de allerede eksisterende Fremad-folk har det med at få endnu en Fremad-spiller på holdet. Og så husker vi også lige på, at Fremad også før er brugt som navn i politik. For det var navnet på ungkommunisternes blad. Sengekant og kaffebord - I 70'erne overskred de grænserne for, hvad der kunne vises i almindelige biografer, de blev en af vores store eksportvarer efter pornoens frigivelse, men i dag er der ikke meget hverken provokation eller eksportpotentiale i sengekantfilmene. Til gengæld har en film-entusiast nu gjort dem helt stuerene med en stor, lækker bog om filmene - lige til at lægge på kaffebordet. Nyt album med Dan Turell - Komponisten Halfdan E har før skabt de mindeværdige albums med Dan Turell. Og her ca. 26 år efter Dans død kommer et nyt album. 'Telefon til afdøde' udkommer i morgen, men Halfdan E udkommer allerede i dag i Kulturen på P1. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.