Kulturen på P1
1:54:13

Mandag 11. nov. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Den uventede to'er: Det kom som et lyn fra en klar himmel, da Yahya Hassans nye digtsamling i fredags ramte boghandlerhylderne. Intet var, som det plejer - heller ikke Gyldendals hemmeligholdte markedsføringsplan. Kulturen på P1 taler med Hassans forlægger om en på alle måder anderledes bogudgivelse - og skruer tiden tilbage til dengang Yahya Hassan var en meget ung, tilbedt og uplettet digterstjerne. De oversete kvinder: På kunstmuseernes vægge er de kvindelige kunstnere i mindretal. På filmenes rulletekster er der langt mellem de kvindelige instruktører. Og heller ikke blandt filosofferne er der en kønsfordeling, der peger i retning af, at der findes nogenlunde lige mange mænd og kvinder på kloden. Kulturen på P1 fortsætter sin serie om de oversete kvinder i kunst- og kulturliv. Det bedste og det værste fra Tyskland: Naboen i syd gav os en 1864-øretæve og senere fem års besættelse - men også en syndflod af varer og kulturel inspiration. Som optakt til et dansk-tysk venskabsår viser en ny udstilling på Nationalmuseet os det bedste - og det værste - vi har fået fra Tyskland. Dronningen og Kulturen på P1 var med fra starten. Danmarks smukkeste vandmølle: Engang var der 3000 vandmøller i Danmark, og kong Valdemar Atterdag dekreterede, at intet vand måtte løbe ud i havet uden først at have gjort nytte i en mølle. Nu er antallet af vandmøller nede på 30, og flere af dem er i fare for at forfalde. Men møllerne er kulturarv, der må og skal bevares, mener en forening, der i dag udskriver en konkurrence på nettet. Og det er jo vand på Kulturen på P1's mølle ... Værter: Karen Secher og Jesper Dein.