Kulturen på P1
1:53:19

Mandag 18. nov. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Kulturarv i fare: Venedig døjer med følgerne af den tredje oversvømmelse på en uge. I Firenze og Pisa holder man vejret og håber, at den seneste tids store regnmængder ikke vil få floden Arno til at gå over sine bredder. Fælles for de tre byer er, at de rummer enorme kunst- og kulturskatte: Kulturen på P1 rapporterer. Kunsten ud til indkøbsvognen: Hvis du vil se kunst, foregår det som regel i det lokale galleri eller kunstmuseum. Men i Ishøj ved København kan man møde kunsten - og selv være med til at skabe den - i det lokale butikscenter, hvor kunstmuseet Arken har åbnet en slags filial. Kulturen på P1 gik på museum i Ishøj By Center. Gratis arbejdskraft JA TAK: Han blev lovet stor-eksponering på de sociale medier i stedet for penge for et film-job - men fik hverken berømmelse eller penge, da det kom til stykket. Hver eneste dag knokler hundredevis af danskere gratis i kulturlivets tjeneste, og i denne uge du kan møde en stribe af dem i Kulturen på P1. Brøgger fylder 75: Hun debuterede i 1973 med "Fri os for kærligheden", brød for alvor igennem i 1978 med "Creme fraiche", har holdt sig på toppen lige siden - og fylder 75 år i dag. Kulturen på P1 hylder en af dansk litteraturs absolutter stjerner Suzanne Brøgger. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.