Kulturen på P1
1:53:36

Onsdag 20. nov. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Rapper på flugt: Den danske rapper Jamaika er eftersøgt af politiet, mistænkt for at have været involveret i et knivstikkeri i Esbjerg tidligere på året - men det forhindrer ham ikke i at håne sine forfølgere på Instagram i dag. Kulturen på P1 ser nærmere på et musikalsk miljø med en kriminel skyggeside. Når kulturarven er til salg: En kriminel italiensk organisation, der tjente store penge på udgrave og sælge vaser og smykker fra landets oldtid, er blevet afsløret - men andre står klar til at tage over, hvor de slap. Kulturen på P1 dykker ned i det verdensomspændende sorte kulturarvsmarked og ser på, hvad museer og auktionshuse gør for at undgå at blive hælere. Køns-respekt på teaterscenen: Et klask i bagdelen, en kvik kvinde-nedgørende bemærkning: De klassikere, vi går i teatret for at se, er med til at fastholde et forældet kvindesyn. Sådan lød kritikken fra en kendt teaterchef forleden - men måske er de moderne ligestillingstider allerede i fuld gang med at snige sig ind på de skrå brædder? Kulturen på P1 giver klassikernes nye opsætninger et serviceeftersyn. Designer-lys over mørkst land: Heldigvis er afbryderen til den nærmeste lampe sjældent længere end en armslængde væk i disse tider, hvor årets mørkeste måneder er over os. Men lys er ikke bare lys, og måske er netop det nordiske mørke årsagen til, at vi her i landet har en særlig rig belysnings- og lampekultur. Den kastes der lys over i en ny bog, som Kulturen på P1 bladrer i. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
  • Danske lampers historie

    01:53
  • Peter Lodahl portræt – orkesterchef og operasanger på samme tid

    15:08
  • Blue In Green

    Miles Davis

    36:00
  • Undergrundsrap i Danmark

    37:40
  • Kulturvejledning fra Bornholm

    51:52
  • Kunst-trafficking

    58:25
  • 4Sound lukker og slukker

    1:09:54
  • Køn og klassikere i teatret

    1:11:22
  • Folkemord som graphic novel

    1:28:01
  • Produktionschef om gratis arbejdskraft

    1:38:32
  • Børnerettighedsdag

    1:52:07
  • O soave fanciulla

    Jussi Björling