Live kanaler

Kulturen på P1
1:54:12

Mandag 13. jan. 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Benjamin Hav - Han er kendt fra duoen Benal, men nu er han bare sig selv. Til gengæld serverer han to udgivelser på bare en uge, for der er så meget, der presser på for at komme ud. I dag åbner vi for ventilerne og lytter til Benjamin Havs sange, når han gæster studiet. Nye højskolesange - Nu drypper de nye sange fra den kommende udgave af højskolesangbogen, og vi har fået ni af slagsen i første omgang. Vi går igennem nogle af dem og hører, hvad det betyder for kunstnerne at blive optaget i sangbogen. Og så ser vi lidt på, hvilke politiske budskaber, der måtte ligge i dem. Digter-robot - Vi har en helt særlig gæst i studiet i dag, for vi får besøg af en robot, der hvert andet minut sprøjter et dugfriskt digt ud. Vi har også robottens ejermand med, og sammen ser vi på, hvad en kunstig intelligens kan skabe af verbale overraskelser - og hvordan man får den til det. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.