Kulturen på P1
1:54:13

Torsdag 13. feb. 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Kunst og arkitektur på afveje: Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels kritiseres i internationale medier for at lave store projekter i lande, hvor stråleglansen fra den fantastiske arkitektur skinner på diktatorer og homofober. Nu udsætter den danske kunstnergruppe Superflex sig for lignende kritik med en udstilling i Saudi Arabien - et land, der er kendt for kvindeundertrykkelse, et lemfældigt forhold til menneskerettigheder og som er under mistanke for at have bestilt et mord på en systemkritisk journalist. Kulturen på P1 taler med Superflex om det kontroversielle projekt. Alene med mikrofonen i to årtier: I over 20 år har Sebastian Dorset gjort sit bedste for at være sjov. Nu er han igen på vej landet rundt for at få folk til at grine, alene på scenen med en mikrofon - men det, de ler af, har ændret sig gennem årene. Mød manden, der takkede nej til et job som styrmand for satiren på den kommende Radio Loud, i Kulturen på P1. Ligestilling på nattehimlen: Kvindelige kunstnere er i undertal på gallerier, musikscener og biograflærreder, men når nattemørkeflænsende laserstråler og farvestrålende lys-skulpturer dekorerer himlen i vintermånederne, er der stor sandsynlighed for, at værket er skabt af en kvinde. Kulturen på P1 ser på en kunstform, hvor mændene ikke længere er i overtal. En berømt men træls gæst: Både H. C. Andersen og Charles Dickens var i fint selskab, når de var sammen - som de var i 1857, hvor den danske eventyrdigter aflagde den britiske forfatter et fem uger langt besøg. Andersen var begejstret, men breve dokumenterer, at begejstringen langtfra var gensidig. Kulturen på P1 ser nærmere på et besøg, der trak ud - og ud - og ud - og på et nyt teaterstykke, der handler om mødet mellem de to giganter. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
  • Dagens portrætgæst: Sebastian Dorset

    01:45
  • Bogense bliver til Sprogense

    15:02
  • Birgithe Kosovic på vej med ny roman

    16:26
  • The vatican rag

    Tom Lehrer

  • Parallel lines

    Kings Of Convenience

    36:35
  • Ugens vigtigste film

    38:12
  • Kulturvejleder: Ørnens dag ved Martin W. Hansen fra Destination Sjælland

    51:44
  • Dezeen om Ingels-sagen

    58:41
  • Danske 'Superflex' udstiller kunst i Saudi-Arabien: Er det etisk forsvarligt?

    1:05:05
  • Kvinder i lysbranchen

    1:13:05
  • Dark tourism i Chernobyl

    1:22:27
  • Brecht-festival i Svendborg

    1:34:11
  • Lied gegen den Krieg

    Søren Huss

    1:40:08
  • Da H.C. Andersen besøgte Dickens

    1:43:56