Live kanaler

Kulturen på P1

Fredag 22. maj 2020

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Kulturen på P1

Selvtægt og hævntørst: Hvor langt vil man gå for at hævne den, man har mistet? Julie Hastrups nye krimi handler om en sorggruppe, hvor en trang til hævn og retfærdighed langsomt breder sig og får alvorlige konsekvenser. For Julie Hastrup er det også en personlig bog, som tager udgangspunkt i hendes egen historie, og de følelser der vældede op i hende, da hendes søn for tre år siden blev overfaldet. Vi mødte hende dér, hvor overfaldet skete, for at tale om hævn, retfærdighed, selvtægt og sorg. Et helt liv med musik: I 60 år har Daimi budt op til dans og musik, siden hun som 17-årig vandt en talentkonkurrence. Hun har optrådt med Dirch Passer og Preben Kaas, stået på landets største og mindste scener, og hun er stadig aktuel med både ny lyd og optrædener. Daimi er et sitrende liv fyldt med stjernedrys, børneteater og dyb kærlighed til jazzmusikken - og hun er besøg i dagens udgave af Kulturen på P1. Guldtraktorens musikteater: En guldbelagt traktor med diamantperler har hen over det seneste år opsøgt fynske folkelige fortællinger. Bag traktorrettet sidder performancekunstner Tine Louise Kortemand - og hun har været på udkig efter folkets historier, som hun i samarbejde med en række andre nordiske kunstnere omdanner til musikteater og cirkus. Og nu er der ikke lang tid til, at guldtraktorens teaterscene kan åbne op for sit publikum. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
  • Daimi: Et helt liv med musik

    01:01
  • Filmland: Peterloo & I Know This Much is True

    33:40
  • En af verdens største sangskrivere fylder 70

    47:54
  • Ny krimi om hævntørst og selvtægt tager udgangspunkt i forfatterens eget liv

    58:17
  • "The Hitchhiker's Guide To The Galaxy" markerer et vigtigt år

    1:11:53
  • Danmarks flittigste komponist

    1:27:01
  • En guldtraktor fortæller folkets poesi

    1:40:47
  • We All Fall In Love Sometimes / Curtains - We All Fall In Love Sometimes

    Elton John