Live kanaler

Kulturen på P1
1:54:07

Mandag 6. jul. 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Ja eller nej til alternativ kirkekunst: Bare bryster, tatoveringer og en mobiltelefon i hånden på en bibelsk person: Det er blot nogle af ingredienserne i de kæmpe-kunstværker, Faaborgs kirkegængere siden det tidlige forår har haft udsigt til under gudstjenesterne. Designeren Jim Lyngvilds bud på moderne kirkekunst har skabt debat, og i dag beslutter menighedsrådet, om de syv billeder skal være permanent inventar i kirken eller ej. Kulturen på P1 skridter fronten af før det afgørende slag. Spion over spion over spion: Danmark var ikke med i Første Verdenskrig. Det har vi lært i skolen... Men det er en sandhed med modifikationer. I virkeligheden havde de krigsførende parter vældig travlt her i landet, ikke med at slå hinanden ihjel... Men med at spionere. Nu skal et forskningsprojekt afdække omfanget. Kulturen på P1 opruller en meget lidt kendt - og meget lidt pæn - spionhistorie. Fællessang fra hjertet og fra bogen: Når humøret skulle løftes en tiltrængt tand under corona-nedlukningen, var det tit en helt bestemt bog, der blev hevet frem: Højskolesangbogen røg til tops på bestsellerlisterne. De fleste føler nok, at den altid har været her, men hvor kom den egentlig fra? Fra i dag og de kommende uger fortæller vi historien, der begyndte helt tilbage i 1894. Vært: Karen Secher.