Live kanaler

Kulturen på P1
1:54:08

Tirsdag 7. jul. 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Vegansk kulturpolitik: Når danskerne senest om to år og små 11 måneder går til Folketingsvalg, tyder meget på, at vi får mulighed for at sætte krydset ud for et nyt parti: Veganerpartiet, som kun er godt 2500 underskrifter fra at være opstillingsberettiget. Hvad vil et parti, der er skabt på grundlag af visioner om bæredygtighed, sundhed og modstand mod at spise dyr - på kulturområdet? Det finder vi ud af i dag, hvor veganernes kulturordfører er gæst i Kulturen på P1. De mystiske mosaikker: Siden 2015 er de dukket op på husmure i københavnsområdet: Små mosaik-kunstværker, der forestiller Grønland. Over 70 gange er det sket. Hvad er meningen med mosaikkerne, og hvem er kunstneren bag? Ingen har kunnet finde ud af det ... før i dag. Kulturen på P1 har fundet mosaikkernes bagmand. Grænselandet i genforeningsåret: 1864 - krig, nederlag og grænseflytning. 1920 - folkeafstemning og ny grænseflytning. 1940 - tysk invasion og besættelse. Det har ikke skortet på konflikter i det dansk-tyske grænseland, der her i jubilæumsåret for Sønderjyllands genforening med Danmark alligevel kan bryste sig af en ualmindeligt harmonisk sameksistens. Men er der sprækker i idyllen? Kulturen på P1 tog turen på langs og tværs af grænsen. Vært: Karen Secher.