Live kanaler

Kulturen på P1

Mandag 2. nov. 2020

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Kulturen på P1

Masser af Muhammedtegninger: Uanset om partiet Nye Borgerlige lykkes med at få trykt satiriske Muhammedtegninger i danske dagblades annoncespalter eller ej er én ting sikker: Profeten har gennem tiden været tegnet igen og igen og igen, uden at det har sat verden i brand. Det dokumenterer professor islamiske studier Jacob Skovgaard-Petersen i en ny bog - han er gæst i Kulturen på P1 i dag. Håb for musikken: Den aktuelle coronasituation giver ikke ligefrem koncertarrangører og musikere grund til at tro, at der er bedre tider lige om hjørnet. Men et opsigtsvækkende tysk eksperiment, hvor 2000 mennesker blev lukket ind til en koncert under kontrollerede forhold, tænder måske et håb. Kulturen på P1 nærlæser eksperimentets resultater sammen med Roskilde Festivals sikkerhedschef. Danmarks største læseklub: Normalt hører en læseklub hjemme på det lokale bibliotek. Men lige nu kan man melde sig ind i en læseklub, der ikke kender til kommunegrænser. Kulturen på P1 stempler ind i Danmarks største læseklub og taler med forfatteren, der lægger roman til: Maren Uthaug. Og en anden stjerneforfatter, Merete Pryds Helle, fortæller, hvorfor hun altid skriver sine bøger med fyldepen... Kom så, Nissemor: Coronaen er hård ved kulturlivet - men selvsamme kulturliv kan selv gøre en forskel i stedet for bare at sidde og vente på den næste hjælpepakke: "Kom så, I skal turde arrangere noget" lød det i sidste uge fra kulturminister Joy Mogensen. Kulturen på P1 får besøg af den kvindelige entertainer Nissemor, der synes at det er lettere sagt end gjort. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
  • Danmarks største læseklub

    01:37
  • Forfatter Maren Uthaug anmelder sig selv dårligt på forhånd

    09:07
  • En forfatters håndværk

    18:46
  • At forstå samtidskunsten

    31:15
  • Joy Mogensen: Kom så Nissemor

    43:06
  • Kulturvejleder: "Vi blev skåret igennem"- "Wir wurden durchgeschnitten"

    51:49
  • Operasang for tom sal

    58:56
  • Resultater fra tysk koncerteksperiment giver håb for store arrangementer

    1:05:54
  • Uhyggelig lyd fra rummet

    1:11:15
  • Kulturens nye iværksættere – Harpyie

    1:15:16
  • Vegetarismens historie

    1:25:52
  • Historiske Muhammad-tegninger

    1:40:10