Live kanaler

Kulturen på P1

Torsdag 5. nov. 2020

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Kulturen på P1

Farvel til pelsdyrene: Det var af bitter nød og ikke af lyst, at danske landmænd for et lille århundrede siden begyndte at bygge ræve- og senere minkfarme - men da pelsavlen toppede i 1960'erne, kunne man tælle over 6000 minkfarme herhjemme. Kulturen på P1 ser tilbage på et dansk pelsdyr-eventyr, der allerede inden de aktuelle corona-aflivninger var løbet ind i alvorlige problemer. To forskellige bogverdener: Bibliotekerne ligger tæt i Danmark - men en kort biltur fra ét bibliotek til et andet hen over en kommunegrænse kan være en rejse mellem to helt forskellige verdener. Kulturen på P1 kigger ned i en kløft mellem de biblioteker, der ofte står helt eller delvist tomme - og dem, hvor "kunderne" strømmer til. Fynsk film på amerikansk: I Hollywood har det i mange år været helt almindeligt, at et publikum inviteres til at se en ufærdig film - og via reaktionerne i biografen får indflydelse på det endelige resultat. Kulturen på P1 var med, da et sydfynsk publikum var i biografen for at prøve-se en julefilm, der først skal klippes færdig til visning i 2021. Forchammer på film: Han var "Grunk" i krummerne, lagde stemme til Jacob i "Grislings store eventyr" og til Anders i "Toy Story" 2 og 3 ... men langt mere kendt er Lukas Forchammer for sin musikalske karriere som frontmand i bandet "Lukas Graham". Den danske filminstruktør René Sascha Johannsen har fulgt verdensstjernen gennem syv år med sit kamera - Kulturen på P1's Per Juul Carlsen har mødt den premiereaktuelle instruktør. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
  • Hvordan bruger danskerne bibliotekerne?

    01:43
  • Debutroman om en svindler i 1700-tallet

    13:58
  • Bjørn Poulsen og Jeanne Goldschmidt shortlistet til Bogforums Debutantpris

    25:03
  • Filmland: ’Falling’ og ’Akira’

    36:44
  • Kulturvejleder: Poesi på en torsdag

    52:04
  • Historien om minkavl er historien om et dyr, der gav danske landmænd nye måder at tjene penge på

    58:21
  • ’7 Years of Lukas Graham’

    1:07:44
  • Fra opera til kattejammerrock

    1:17:17
  • Valgnyt fra USA

    1:39:20
  • Når børn giver filmfolk gode råd: testscreening på årets julefilm 2021

    1:43:00