Live kanaler

Kulturen på P1
1:54:09

Onsdag 25. nov. 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Musik vækker raseri: "Som at se en rekrutteringsvideo fra Islamisk Stat". Sådan siger Venstres næstformand Inger Støjberg om en musikvideo, der ligger på nettet, og flere andre er som hun rasende over den gangster-forherligende musik og billederne af sortklædte pistol- og knivbevæbnede unge fra Vollsmose i kamp med politiet. Kulturen på P1 ser nærmere på rap-genren Drill, der nu for alvor sætter spor i den danske debat. Historiske bøger stjålet fra universitet: Videnskabsmanden Charles Darwin kom gennem sin forskning frem til, at vi mennesker ikke nedstammer fra Adam og Eva men fra aberne. Nu er to af hans uvurderlige historiske notesbøger med 20 års forsinkelse meldt stjålet fra et britisk universitetsbibliotek. Kulturen på P1 taler med en Darwin-kender om de forsvundne klenodier. Klæder skaber konger: De danskes kongers portrætter fortæller én historie. Beretningerne om dem fortæller en anden. Nu har tekstilkonservatoren Katia Johansen fortalt en tredje - ved at kigge i kongernes garderobeskabe. Kulturen på P1 klæder et udsnit af kongerækkens medlemmer af og på. Musiker rakker sig selv ned: "Og nu til det sidste og mest irriterende track jeg længe har lagt øre til, jo jo, jovist blev dette track præmieret på BBC radio, men det begriber jeg simpelthen ikke". Anmelderen er ikke begejstret for Agnes Dixgaards musik, men det underlige er, at anmelderen er - Agnes Dixgaard selv. Kulturen på P1 fortsætter serien, hvor kunstnere udstiller deres egne svagheder og får mulighed for at forklare sig. Vært: Tore Leifer.