Live kanaler

Kulturen på P1
1:24:07

Mandag 14. dec. 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Kunstakademi-ballade kulminerer: Det begyndte med en gipsbuste af Frederik V, der blev fjernet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis festsal og smidt i en københavnsk kanal. I dag blev det meddelt, at akademiets billedskolers rektor Kirsten Langkilde forlader sin stilling. Kulturen på P1 har søgt aktindsigt for at få styr på, hvad der er sket bag kulissen. Farvel til verdens bedste spionforfatter: Det var i 1961, at John le Carré's navn for første gang prydede en bogryg. I 1963 udkom "The Spy Who Came In From The Cold", og resten er historie ... Spionhistorie. Fra allerøverste skuffe. Over 20 romaner og 10 film senere er David John Moore Cornwell, som le Carre's rigtige navn var, død. Kulturen på P1 ser tilbage på et liv som både stjerneforfatter og spion i selskab med Danmarks spionromanforfatter nummer ét, Leif Davidsen. Guds hus og coronaen: Museer, koncerthuse, biblioteker, biografer, barer, restauranter: Alle skal de holde lukket i størstedelen af Danmark. Men i kirkerne kan Guds ord - og forhåbentlig kun det og ikke også en vis virus - spredes frit. Hvorfor løbe risikoen? To kirkens mænd med hver sin markante holdning til spørgsmålet krydser argumenter i Kulturen på P1. Kattekalender uden misstemning: Årets litterære kattekalender er klar til ophængning. Det var den også sidste år ved denne tid, men 2020-udgaven fik nogle kalenderkøbere til at vise kløer. Hvad gik galt? Kulturen på P1 spinder en ende. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
  • Corona-kirkegang

    02:02
  • Magtens Kvinder – 50% mere historie

    18:29
  • Den litterære kattekalender 2021

    32:06
  • Kirsten Langkilde stopper som rektor på Kunstakademiet

    41:07
  • Kulturvejleder: Trapholt museet i Kolding

    52:19
  • Spionernes forfatter er død: Farvel til John Le Carré

    58:27
  • Farvernes Magt

    1:09:14
  • Tegneseriekalenderen: Resten af verden

    1:19:13