Live kanaler

Kulturen på P1
1:54:06

Onsdag 27. jan. 2021

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Afsked med Lars Norén: En genial og kompromisløs dramatiker, der gik helt ud til kanten - og nogle gange over den. Det er hvad Sverige - og hele den internationale teaterverden - har mistet med Lars Noréns bortgang i går. Kulturen på P1 mindes en både hyldet og udskældt teatertroldmand og taler med to teatermennesker, der har et særligt forhold til Norén og hans sorte scenekunst. Lydbogsindlæsning til underpris: Når en skuespiller sætter sig til rette i et lydbogs-indtalingsstudie, strømmer ordene ud - mens aflønningen derimod, ifølge utilfredse skuespillere, kun i meget begrænset omfang strømmer ind. Utilfredsheden kulminerer i dag i et digitalt skuespiller-stormøde: Kulturen på P1 ser nærmere på arbejdsforholdene i lydbøgernes vækstprægede verden. Auschwitz-ofre mindes: Mere end en million mennesker blev dræbt i Auschwitz-Birkenau, den største og mest berygtede af alle Nazitysklands koncentrationslejre. Primo Levi kom til Auschwitz i 1944 og overlevede helt indtil befrielsen den 27. januar 1945. Hør hans historie i Kulturen på P1 i dag - på Auschwitz-dagen, hvor holocausts rædsler mindes både herhjemme og i udlandet. Trump-afsky rammer dansk forfatter: Hvordan går det til, at en shitstorm i USA rettet mod et amerikansk forlag, der udgiver en Trump-venlig bog, bliver et alvorligt problem for en dansk krimiforfatter? Hør den spegede historie i Kulturen på P1 i dag. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
  • Lars Norén er død

    01:19
  • Skuespiller Ole Sørensen om at spille Lars Noréns dramatik

    12:53
  • Det Sander Til - ny rapport om lokaljournalistik

    18:08
  • Lone Theils og 'De Usynlige'

    31:49
  • Kulturvejleder: Mit Horsens

    52:11
  • Skuespillere holder stormøde om lydbogslønninger

    58:27
  • Forlaget Møllegades Boghandel satser med 'Æra-serien' på debutantlitteratur

    1:11:54
  • Auschwitz-dag: international mindedag for ofrene af verdens folkedrab

    1:23:34
  • Dansk forfatter ramt af amerikansk forlagsknibe

    1:33:31
  • Camilla Nielsen og ’President’ på Sundance Festival

    1:43:06