Live kanaler

Kulturen på P1
1:54:07

Torsdag 4. feb. 2021

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Den guddommelige retssag - For 700 år siden blev forfatteren Dante Alighieri dømt til døden for korruption, men han var allerede ude af Italien og levede resten af sit liv i eksil. Hans hovedværk Den guddommelige Komedie handler i høj grad om netop det samfund, den retssag og den politiske dom, han fik. Nu vil en af hans efterkommere have sagen for retten igen, for Dante skal renses. Vi ser på retssag og livsværk i dag. Bimbo i positivt skær - At være en bimbo har aldrig været et positivt kælenavn - det har udstillet afbleget hår, masser af dramatisk make-up og lyserødt tøj. Men det er skal være slut nu - der er en bevægelse, der vokser lige så stille på det sociale medie TikTok, og den vil gøre bimboer til noget positivt. Vi ser på dét ord og på andre ord, der har skiftet betydning. Ukendt dansk verdenssucces i Lo-Fi - Lo-Fi er en undergenre indenfor hiphoppen, hvor sådan lidt dovne jazzede beats blandes med lyde af raslende blade, skratten fra gamle vinylplader eller regn mod et vindue. Det skulle være rigtig godt at lytte til på hjemmearbejdspladsen eller til studierne. OG en dansk musiker har fået kæmpesucces med sin LO-FI musik. På Spotify er der knap 1,4 millioner mennesker verden over, der hver måned lytter til hans musik, så ham måtte vi da tale med... Vært: Karen Secher.