Live kanaler

Kulturen på P1
1:54:09

Onsdag 21. apr. 2021

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Genåbningsdag: Kulturen på P1 har coronapas og mikrofon med ud i kulturlivets delvise genåbning. Vi besøger to nyåbnede udstillinger og får et indblik i den nye hverdag med restriktioner og dørmænd. Men vi skal også forbi en kunsthal, som ikke er en del af genåbningsfesten, fordi den ligger i det nedlukkede Sankt Pauls Sogn i København, og en af eksperterne fra regeringens referencegruppe er sammen med os. Nej tak til Disney: Biograferne kan endnu ikke åbne og gør i stedet klar til at åbne 6. maj. Men en biografejer i Helsingør har taget en særlig beslutning for sin genåbning. Han har sagt nej til at vise to af de film, der forventes at tiltrække flest gæster til foråret: Disneys 'Nomadland' og 'Black Widow'. Og han er tilsyneladende ikke alene. Hør hvorfor i dagens udsendelse. Afrikansk kulturarv i flammer: Cape Town i Sydafrika har de sidste dage været ramt af en voldsom skovbrand. Branden har heldigvis ikke kostet menneskeliv, men universitet og dets historiske bibliotek er hårdt ramt af katastrofen. Vores gæst har besøgt universitet flere gange og fortæller om de tusindvis af dokumenter, fotografier og film, som formentlig er gået tabt, og som er fælles kulturarv for hele det afrikanske kontinent. Vært: Tore Leifer.