Live kanaler

Kulturen på P1
1:54:13

Mandag 3. maj 2021

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Kulturbarometer - Regeringens ekspertgruppe for genåbning af kulturlivet fik iværksat en undersøgelse af, hvilke forventninger, vi har til genåbningen. Nu ligger resultaterne der, så hos os i dag kan du høre om hvilke forventninger vi har, hvor store de er - og hvad vi vil betale for dem. Pastajagt - En ny pasta har set dagens lys. Og den er udviklet så den skulle kunne kalde sig for verdens bedste af slagsen. Det er den måske også, men problemet er, at den ikke rigtig er til at få fat på. Vi har sat redaktionens pasta-korrespondent på sagen. Hørslev vs. Proust - Digter og forfatter Lone Hørslev har endnu engang kastet sig ud i musikalsk samarbejde med Mads Mouritz, og første nummer er ude nu, mens resten må vente lidt. Samtidig har hun en bog på vej, der udkommer til august, men mellem alle udgivelserne har hun fundet tid til at komme i studiet og svare på vores proust-spørgsmål. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.