Live kanaler

Kulturen på P1
1:54:12

Tirsdag 11. maj 2021

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Golden Globe - Det har længe set skidt ud med repræsentationen, når det gælder Golden Globe. Den uddeles af 87 udenlandske journalister i Hollywood, og de er hvide og privilegerede i en grad, så både streamingtjenester og skuespillere har sagt nej til årets uddeling. Golden Globe selv har lovet bedring, men for sent. Nu er begivenheden pillet af tv-skærmene, og vi spørger til de andre pris-uddelinger - står de i fare for lignende boykot eller har de deres på det tørre? Mord i Myanmar - Det er hårdt at være digter i opposition til militæret i Myanmar. Mindst tre digtere er blevet dræbt siden kuppet 1. februar. Seneste i rækken er den 45 år gamle Khet Thi, som blev myrdet i politiets varetægt. Vi forsøger at tegne et billede af kunstens og kulturens vilkår i det kup-plagede land. Børn tager priserne - Der tegner sig en tendens ved dette års film- og tv prisuddelinger. Først vandt blot 15-årige Flora Ofelia Hoffmann Lindahl en Robert for 'Årets kvindelige hovedrolle' med sin præstation i DR_serien 'Ulven kommer', og i weekenden var det 13-årige Kaya Toft Loholt, der tog den kvindelige hovedrolle-pris ved Bodil-uddelingen - for sin rolle i filmen 'En helt almindelig familie'. I dag ser vi på, hvorfor vi lige nu har en tilsyneladende ret gylden ungdom på skuespillerfronten. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.