Live kanaler

Kulturen på P1
1:54:10

Torsdag 10. jun. 2021

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Festivaler mangler kompensation for 2020: Mens mange af sommerens festivaler igen i år er aflyst, så venter mange af dem stadig på kompensation for sidste års aflysninger. Det viser en rundspørge, som Dansk Live har lavet blandt sine medlemmer. Vi taler med en festival, der venter på penge, Dansk Live, der er bekymrede for, om nogle festivaler ender med at måtte lukke, og så spørger vi Erhvervsstyrelsen, hvorfor det tager så lang tid. Komikerfænomen: Amerikanske Bo Burnham har brugt det seneste år på at skabe filmen "Inside", der er instrueret, skrevet, filmet og klippet af komikeren selv. Fra The New York Times til The Guardian lyder der absolutte topkarakterer, så nu ser vi på showet og manden bag med en kæmpe Bo Burham-fan: Lasse Dein, der selv er satiriker på P3 og musiker. Forbindelsen mellem fodbold og kunst: I morgen begynder EM i fodbold og derfor skal vi selvfølgelig tale om fodbold. Men vi gør det sammen med redaktøren fra fodboldmagasinet MÅL, der taler om fodbold på en anden måde end klassiske fodboldmagasiner. I den seneste udgave undersøger magasinet, hvordan fodbolden på én og samme tid er nede på jorden og oppe i skyerne - med andre ord: Hvad er forbindelsen mellem fodbold og kunst? Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.