Live kanaler

Kulturen på P1
1:54:11

Mandag 5. jul. 2021

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Akvariekrise? Den Blå Planet har meldt ud, at de kun har penge til at klare udgifterne otte måneder frem. Efter eget udsagn skyldes det et stort fald i udenlandske gæster, og de forventer en nedgang på 75 procent i forhold til 2019. Vi har talt med andre akvarie-attraktioner, der ligesom Den Blå Planet har haft corona at slås med, men som ikke har økonomiske problemer. Så hvorfor kan Den Blå Planet ikke lokke nok gæster til? Direktøren gæster Kulturen på P1. Skammen over at kende til #MeToo: Skeletterne vælter ud af skabene. Når historier om grænseoverskridende adfærd kommer frem i lyset, sidder der ofte nogen i det pågældende miljø eller branche, som i mange år har kendt til problemerne eller rygter om de anklagede. I Kulturen på P1 har vi længe dækket problemerne med et seksualiseret miljø i DRs Pigekor, og i dagens udsendelse taler vi med en organist, som i mange år har kendt til "de offentlige hemmeligheder" i det klassiske musikmiljø, og som nu reflekterer over sin egen tavshed og jokende distance. Vi bringer også første afsnit af serien "For meget succes?", der undersøger om Silkeborg Kommune har markedsført sig selv lidt for godt som 'Danmarks outdoor hovedstad' og har skabt for stor trængsel i naturen. Og så får vi besøg af den dansk-tyske sanger GRETA, som har udgivet en sang i samarbejde med Frihedsmuseet. Vært: Karen Secher.