Kulturen på P1

Tirsdag 10. apr. 2018

Tyrkiet rejser krav mod dansk museum: Museer over hele Vesten har taget for sig af retterne fra Tyrkiets rige kultur og historie. Nu kræver Tyrkiet over 150.000 genstande tilbage - og det danske museum Davids Samling er i sigtekornet. Kulturen på P1 kortlægger den tyrkiske kulturarv i Danmark - og tager temperaturen på en glohed diskussion om hjemtagelseskrav i den internationale museumsverden. Dansk komponist frem fra glemmebogen: Han komponerede 16 symfonier og en stribe andre store klassiske værker, blev anset for et kæmpe musikalsk talent - men er senere kommet til at stå i skyggen. Men Rued Langgaard kommer til ære og værdighed igen, når et af verdens bedste orkestre Wiener Filharmonikerne om få dage opfører et af hans værker. Kulturen på P1 trækker Langgaard ud af musikkens glemmebog. DR-arkiv frem i lyset: Gennem mere end 70 år har DR gemt radio- og tv-udsendelser i sit gigantiske arkiv. I forbindelse med det kommende medieforlig kræver kulturminister Mette Bock at hele herligheden stilles til rådighed for befolkningen. Kulturen på P1 har fået adgang til skatkammeret. Carl og Marie i lyst og nød: Han var en succesrig komponist - og hun en succesrig billedhugger. Han var også en utro ægtemand og hun en vred hustru. I en ny bog fortælles historien om Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen, og forfatterne gæster Kulturen på P1s studie. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
  • Dansk komponist frem fra glemmebogen

    01:11
  • Mikael Josephsens digter videre om fald og genrejsning

    14:22
  • Carl og Marie – I kunst og kærlighed

    36:52
  • Kulturvejleder fra Fanø

    51:05
  • Tyrkiets rejser krav mod dansk museum

    1:01:30
  • De spredte tyrkiske kunstgenstande

    1:04:33
  • International museumsdebat om udleveringskrav

    1:08:13
  • DR’s arkiv skal frem i lyset

    1:15:02
  • En fotografs beretninger fra Gaza

    1:25:05
  • Gamle begravelsesritualer

    1:35:39
  • Det akademiske kvarter: Sociale medier og Big Data

    1:46:34

Flere i samme serie

    Kultur