Kulturen på P1

12. apr. 2018

Rosing og Rungstedlundprisen: Det er noget så usædvanligt som en professor i geologi, der i år får Rungstedlundprisen. Rungstedlund er lig med Karen Blixen, og oftest går prisen derfor til Blixen-forskere og formidlere eller for eksempel store forfatterstemmer. Men Minik Rosing er også en fremragende formidler af det geologiske stof - og da naturen lå Blixen meget på sinde, er det måske ikke så vildt endda. Minik Rosing er gæst hos os i dag. Nobelpris-komite i opløsning: Det svenske Akademi uddeler hvert år Nobelprisen i litteratur, og akademiet har indtaget en plads helt i toppen af det svenske kulturhieraki. Et lukket forum, hvor man er medlem, til man dør - og hvor intet slipper ud til offentligheden undtagen navnet på årets vinder af Nobelprisen. Men en sexskandale har sendt akademiet i stormvejr, og pludselig skændes de ærværdige medlemmer med hinanden i fuld offentlighed, og den svenske konge er sågar gået ind i sagen. Det gør vi også i dag. Nyt fra Tolkien: Forfatteren til Ringenes Herre har været død i over 44 år. Men alligevel er der snart endnu en ny bog på vej fra den døde fantasy-mester. J.R.R. Tolkien havde samlet sig et gigantisk arkiv af hele og halve historier - ofte historier han brugte til at tryk-teste sine selvopfundne sprog til f.eks. elverne. Og endnu en gang har hans søn samlet sammen i arkivet til denne nye bog. Forvent ikke en ny Ringenes Herre, siger vores ekspert.....men hvad kan vi så forvente? Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
  • ’IN IS THE ONLY WAY OUT’

    01:42
  • Rosing og Rungstedlundprisen

    14:28
  • Benal og et udsolgt Vega

    35:29
  • Filmanmeldelse: Ud af intet

    37:19
  • Filmanmeldelse: Rampage out of Control

    46:21
  • Kulturvejleder fra Vendsyssel

    51:17
  • Nobelpris-komite i opløsning

    1:00:16
  • Frances Cardeneu – Kokken der sagde stop

    1:11:00
  • Dansk litteratur hitter i Rusland

    1:24:31
  • Pris til Danmarks ældste litteraturmagasin

    1:34:44
  • Simpsons i stærk modvind

    1:43:48
  • Tolkiens allersidste bog

    1:47:47

Flere i samme serie

    Kultur