Kulturen på P1

Onsdag 6. jun. 2018

Skønhedskonkurrence uden bar hud: Det er slut med bikinier og badedragter, når fremtidens Miss America'er skal kåres: Fremover skal det være den skønhed, der kommer indefra, der tæller. Men en tilsvarende ændring er ikke på vej i vores hjemlige Miss Danmark-konkurrence. Kulturen på P1 tager (krops)temperaturen på skønhedskonkurrencer anno 2018. Billethajerne i sigtekornet: Dagens tilbud: En billet til Northside-festivalen, der starter i Aarhus i morgen - til godt 1000 kroners overpris! Billethajerne har kronede dage i festivalsæsonen, men i dag er de i det politiske sigtekorn på Christiansborg, hvor der er samråd. Er politikerne klar til at bruge det tunge skyts i pirat-krigen? Kulturen på P1 er med ved ringside. Cykel-ikon som forfatter: Vi kender Jacob Fuglsang som en af de få herhjemme, der - koncentreret bøjet over cykelstyret - formår at være med helt fremme, når der køres Tour de France. Nu har cykel-ekvilibristen for en stund skiftet pedaler ud med tastatur og skrevet en bog om, hvad der driver ham. Børnebøger der rykker: Engang skulle de opdrage og belære, senere skulle de være børnenes venner når de voksne var for meget eller for lidt, og nu skal børnebøgerne ... hvad? Kulturen på P1 tager en tur ned af dansk børnelitteraturs "Memory Lane" og ser også nærmere på en splinterny børnebog, der vil vække ungernes historieinteresse ved at blande facts med fantasi. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
  • Camille Jones

    01:06
  • Interview med Andreas Dalsgaard

    19:43
  • Banebrydende børnelitteratur

    29:45
  • Ny børnebog blander facts og fantasy

    40:12
  • Kulturvejleder

    51:03
  • Skønhedskonkurrencer

    1:00:52
  • Snydt af billethajerne

    1:12:29
  • Åbent samråd om billethajer

    1:24:50
  • Northside og billetsnyd

    1:35:09
  • Blockchain religion

    1:41:50
  • Jakob Fuglsang

    1:45:47

Flere i samme serie

    Kultur