Kulturen på P1

12. jun. 2018

Koreras kulturkløft: Koreakrigen slutter snart, forudsiger USA's præsident Donald Trump. Får han ret, skal to lande, der siden 1953 kulturelt har fjernet sig så langt fra hinanden, at de lige så godt kunne ligge på hver sin planet, finde en fælles identitet. Kulturen på P1 kravler ned i den dybe kulturkløft mellem de to Koreaer - og taler med en dansk teatergruppe, der forsøgte at bryde isen mellem Vesten og Nordkorea længe før Trump og Kim Jong-un. Sydkoreas musikalske våben: Gigantiske højttalere har i årevis brølet frihedsbudskaber fra Sydkorea ind over grænsen til nord - blandet med sydkoreansk popmusik. Kulturen på P1 ser på slagstyrken i Sydkoreas musikalske våben og fortæller om den særlige sydkoreanske variant af højenergisk dansemusik, K-pop. Folkemøde = Folkemøg: Mange mener, at det forestående Folkemøde på Bornholm er landets vigtigste demokrati-festival. Forfatteren Dennis Gade Kofod er af en anden mening: Han kalder Folkemødet for Folkemøg og mener, at det mest er en fest for dem, der tjener på demokratiet. Kulturen på P1 går den oprørske og bog-aktuelle bornholmer på klingen. VM synges i gang - men af hvem? : De fleste herhjemme kender Thomas Helmig, der står for Danmarks officielle VM-fodboldsang. Robbie Williams, der optræder ved åbningsceremonien på torsdag, burde også være de fleste bekendt ... men hvem er Aida Garifullina, der også skal synge? Kulturen på P1 tegner et portræt af en - i få dage endnu - internationalt ret ukendt russisk operastjerne. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
  • Kofods Folkemøg

    01:39
  • Svenske akademi voldtægt

    13:10
  • Olga Ravn

    14:47
  • Russisk VM-operastjerne

    35:00
  • Film: Den skyldige

    42:52
  • Johnny Reimar 75 år

    52:20
  • Dansk teatergruppe i Nordkorea

    1:00:11
  • Koreas kulturelle lim

    1:12:32
  • Portræt af K-pop

    1:23:35
  • Escape Room på egen krop

    1:32:01
  • Kulturvejleder

    1:42:08
  • Det Akademiske Kvarter

    1:46:13

Flere i samme serie

    Kultur